Kræmmerhuse opskrift med skovmærke, flødeskum og jordbær
SPONSORERET indhold

Sprøde kræmmerhuse med skovmærke, flødeskum og jordbær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Adam Aamann Foto: Mikkel Adsbøl
01. jul. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

Kræmmerhus
125 g sukker
1 stang vanilje, kornene heraf
5 æg
125 g smeltet smør
125 g mel
1 håndfuld skovmærke (kan udelades)

Jordbærflødefyld
500 g jordbær
100 g sukker
1 stang vanilje, kornene heraf
2½ dl fløde pisket til flødeskum
1½dl drænet tykmælk

Sådan laver du kræmmerhuse

Kræmmerhus
1. Pisk sukker, vanilje og æg godt sammen (men ikke til skum) med elpisker i 2-3min. Pisk derefter det smeltede smør i, og pisk til sidst melet i og skovmærke. Varm ovnen op til ca. 200 g og smør en bageplade grundigt eller brug en silicone-bageplade. Stil den kort tid i ovnen, så den er lun. Kom klatter (ca. en god spsk.) på bagepladen, der kan være 4, for de flyder meget ud. Dejen skulle helst ligge i et lag på ca. 2 mm – endelig ikke tykkere. Kom pladen i ovnen i ca. 4-5 min. Hold godt øje med pladen. Dejen skal være lysebrun i kanten, og lysest i midten.

2. Tag derefter det flade kræmmerhus ud af ovnen og fold hurtigt kræmmerhusene, imens de er brandvarme, og sæt kræmmerhusene i en flaksehals e.l., så de holder på formen, mens de køler af. Begynd forfra med næste hold kræmmerhuse.

Jordbærflødefyld
3. Vask jordbærrene, og mos en 1/3 af dem med sukker og vanilje – og gerne i en blender. Skær de andre jordbær i halve eller kvarte, vend lige før servering de hele jordbær, jordbærmosen og flødeskum og drænet tykmælk sammen – smag evt. til med lidt ekstra sukker.