Spyd med limemarineret lam
Spyd som er perfekt til grillen
Ingredienser
350-400 g lammekød
MARINADE:
1 spsk revet ingefærsaft af 1 lime
1 spsk olivenolie
salt, peber
SALAT:
1 iceberg
1 agurk
1 bdt. koriander
MANGODRESSING:
kødet af 1 mango
½ rød peber
evt. lidt honning
1 tsk. frisk chili
300 g fuldkornsbrød
Sådan gør du:
Skær kødet i store tern. Rør marinaden sammen og vend den med kødstykkerne. Lad dem trække længst muligt, før de sættes på spyd og steges i 10-15 minutter. Steg dem på en grillpande eller på grillen og vend dem jævnligt. Skær salaten groft, høvl agurken på langs og anret de to ting med koriander. Blend mango, peberfrugt og chili, smag dressingen til med salt, peber og evt. honning og server den til spyddene og salat sammen med fuldkornsbrød.
ENERGI PR. PERSON: 575 kcal, fedt 30%, protein 20%, kulhydrat 50%