Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Opskrift på stegt lam med puylinser, bacon og pistou
Foto: Peter Berring Stegt lam med puylinser, bacon og pistou

Opskrift på stegt lam med puylinser, bacon og pistou

Stegt lam med puylinser, bacon og pistou

4
Print

3 stl. bladselleri
2 gulerødder
1 løg
2 fed hvidløg
100 g bacon i tern
2 laurbærblade
250 g puylinser
1 lammebov
7 dl hønse- eller grøntsagsbouillon

Pistou
1 stort bdt basilikum
1 fed hvidløg
75 g frisk gedeost
½ dl olivenolie
2 spsk citronsaft
salt

Sådan laver du lam

1. Tænd ovnen på 175 gr. Skær selleri, gulerødder og løg i tern og skær hvidløg i tynde skiver. Steg baconen i en pande (eller direkte i den bradepande, du skal bruge til kødet). Når det begynder at tage farve, tilsættes selleri, gulerødder og løg, som steger med i et par minutter. Tilsæt så hvidløg og laurbærblade og steg 1 minut mere.

2. Hæld grøntsager og bacon over i et ovnfast fad eller bradepande. Gå linserne efter for urenheder, skyl dem, og hæld dem i fadet. Rør sammen med grøntsager og bacon og læg lammet over. Hæld bouillon ved, og kom det hele i ovnen.

3. Lad lammet stege i ovnen i ca. 1½-2 time. Rør lidt i linserne undervejs og tilsæt evt. mere væske, hvis de begynder at blive tørre – der skal hele tiden være en smule væske i bunden af fadet.

4. Lav imens pistouen: blend basilikum med hvidløg, gedeost, olie og citronsaft og smag til med salt. Servér lammet i fadet med pestoen rør lidt ud i linserne.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Pesto, Sommer, Sommermad, Lam, Fransk mad og Hovedret