Rødspætte opskrift med sellerimos og blomkål
SPONSORERET indhold

Stegt rødspætte med sellerimos og blomkål

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Meyers Madhus Foto: Claes Bech-Poulsen
03. sep. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
4 | Total: 40 min

Ingredienser

600 g knoldselleri
1 l mælk (til at koge i)
30 g smør
salt og peber

100 g hasselnøddekerner
1 lille bundt sødskærm eller kørvel
600 g blomkål

3 spsk æblecidereddike
2 spsk koldpresset rapsolie
1 tsk sennep
salt og peber

600 g rødspættefilet
4 spsk koldpresset rapsolie til stegning
salt og peber

2 skiver groft brød.

Sådan gør du

Skræl sellerien og skær den i stykker à cirka 2 cm. Kom dem i en gryde. Hæld mælk og vand på til det dækker. Lad det koge i cirka 20 minutter, til sellerien er helt mør. Sigt væden fra. Blend selleri og smør i en foodprocessor og smag sellerimosen til med salt og peber.

Hak nødder og sødskærm/kørvel groft. Skyl blomkålen, del den i buketter og skær dem i helt tynde skiver. Ultratynde skiver giver det flotteste resultat, men har du travlt, kan du rive blomkålen på et rivejern i stedet, så det ligner couscous. Pisk olie, eddike og sennep sammen, smag til med salt og peber og vend så dressingen sammen med blomkål, nødder og krydderurter.

Steg rødspætterne på en god varm pande i olie i cirka 1 minut på hver side. Krydr med salt og peber.

Servér rødspætterne straks med den lune sellerimos, blomkålssalaten og groft brød til.