sund burger
SPONSORERET indhold

Skøn sund burger, der smager himmelsk!

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Skøn ret med sunde råvarer til dig, som gerne vil tabe et par ekstra kilo. Sådan laver du en burger, der er både sund og lækker. Den sunde burger består af en lækker bøf af hakket kalvekød, der lægges ind i en grovbolle - f.eks. en grov durumbolle eller en grovciabatta, der er smurt med pesto. Bøffen toppes med mozzarella og tomater. Mums!

Af: Vibeke Lehn og Julie Svarrer
02. aug. 2020 | Opskrift | Fit living
4 personer | Total: 25 min

Ingredienser

400 g hakket kalvekød
3 fed finthakkede hvidløg
1 dl grofthakkede basilikumblade tyndtskåret, hakket skal af
½ økocitron
salt, peber
olie til stegning
4 store, grove ciabatta- eller durumboller en god håndfuld blandede salater
6 små tomater i skiver
1 afdryppet mozzarellaost i skiver
2 spsk pesto

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    570 Kcal
  • Fedt:
    29 %
  • Protein:
    28 %
  • Kulhydrat:
    43 %

Sådan gør du:

  1. Rør kødet med hvidløg, basilikum og citronskal samt salt og peber.
  2. Del og form kødet til 4 bøffer, som steges gyldne i lidt olie i ca. 4 minutter på hver side.
  3. Flæk og læg bollerne sammen med salater, tomater og bøfferne, der toppes med en skive mozzarella, der krydres med lidt pesto.


Energi pr. person: 570 kcal, fedt 29%, protein 28%, kulhydrat 43%

Burgere kan sagtens være sunde

Burgere til aftensmad er altid en god ide - og det behøver ikke være hverken usundt, dyrt eller besværligt at lave. Den gode gamle burger har et lidt blakket ry som værende usund fast food, men det passer bestemt ikke. Laver du burgere selv derhjemme, kan du sagtens lave en sund og velsmagende burger. En sund burger, som du selv laver derhjemme, er et godt alternativ til den den færdige burger, du køber som takeaway. 

Anbefalet til dig