Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Chili con carne
Foto: Nicolai Mørk Chili con carne

Chili con carne

Snurremad, der giver varme på en kølig vinterdag.

plate 4
printer Print

2 hakkede løg
1 tsk majsolie
2 hakkede gulerødder
400 g hakket, magert oksekød
1-2 små, hele chilier
1 tsk mild chilipulver
1 tsk spidskommen
1-2 tsk stødt oregano
1 stang kanel
2 dåser flåede, hakkede tomater
evt. lidt hønse- eller grønsagsbouillon
1 dåse velafdryppede, røde bønner
20 g groftreven, mørk chokolade
(70 % kakaoindhold)
salt, peber
2 udkernede, grofthakkede peberfrugter
Avokadosalat:
2 velmodne avokadoer
1 udkernet, finthakket chili
limesaft

Sådan gør du:

  1. Sauter løgene bløde i olie, kom gulerødderne ved og sauter i et par minutter. Bland kødet i gryden og svits det gyldent. Rør i det med en gaffel, så det får en grynet konsistens.
  2. Prik chilierne og kom dem ved sammen med de øvrige krydderier. Svits det hele i kort tid, hæld tomaterne i gryden, evt. sammen med lidt bouillon og lad det hele snurre i 20-30 minutter. Rør jævnligt.
  3. Bland bønnerne i retten, varm den godt igennem og smag til med chokolade, salt og peber.
  4. Vend peberfrugterne i til sidst, så de bevarer deres knasende konsistens.
  5. Mens retten snurrer, laves avokadosalaten. Mos eller hak avokadokødet groft, rør og smag det til med chili, limesaft samt salt og peber og server salaten til retten.


Energi pr. person: 400 kcal, fedt 30%, protein 32%, kulhydrat 38%

Se, hvad vi ellers skriver om: Chili con carne og Aftensmad