SPONSORERET indhold
Svampepostej med tranebærsauce
(6 pers.)
Ingredienser
smør
400 g blandede svampe el. kantareller
2 skalotteløg
3 spsk. hakket frisk estragon
2 knsp. salt
½ tsk. friskkværnet peber
1 dl hakket persille
3 æg
1½ dl piskefløde
Tranebærsauce:
1 dl ribsgele
½ dl frosne tranebær
1 knsp. stødt ingefær
2 spsk. portvin
- Forvarm ovnen til 175 gr. Smør en terrin (6 dl eller 6 individuelle forme, der kan indeholde 1 dl hver).
- Børst svampene grundigt af for jord og sand, og skær dem i mindre stykker. Skræl og hak løget.
- Steg svampe og løg i smør i 10-15 min. Tilsæt estragon, salt og peber.
- Blend blandingen fint i en foodprocessor. Tilsæt persille, et æg ad gangen og fløde. Miks, til blandingen er jævn. Krydr med salt og peber. Fordel dejen i formen. Bag den i midten af ovnen i 35-40 min. Bruger du små forme, skal du ca. halvere bagetiden.
- Lad postejen køle af. De individuelle portioner er lette at tippe ud, når de er kolde. Server med salat, tranebærsauce og cornichoner.
- Tranebærsauce: Varm forsigtigt geleen i en lille kasserolle, og rør den glat. Bland tranebær og ingefær i, og fjern gryden fra varmen. Tilsæt portvin. Lad det afkøle, og opbevar saucen i køleskab indtil servering.