Svinekam med julekrydderier
Hvidvinsmarineret svinekam stegt med julekrydderier.
Til seks personer:
2½ kg svinekam
1 stjerneanis
10 nelliker
10 kardemommekapsler
1 stang kanel
1 fl. rødvin
salt og friskkværnet peber
Dagen før: Skær sværen med fedtet fra stegen, så du har et rent stykke kød. Rids et ternet mønster i kødet.
Hæld krydderierne i en morter, knus dem let og fordel hen over kødet. Læg sværen med fedtet tilbage på kødet, snør hele stegen godt med køkkensnor og læg den i en plastbøtte. Hæld rødvinen over og læg låg på.
Næste dag: Læg svinekammen i et ildfast fad, drys med salt og peber og steg den ved 200 grader i 15 minutter, hvorefter halvdelen af rødvinsmarinaden hældes ved.
Steg videre 1 time og 30 minutter, tjek med stegetermometer – det skal vise 80 grader. Hvis den ikke er færdig, kan du give den yderligere 15 minutter og tjekke igen. Lad stegen hvile ca. 15 minutter, før den skæres i skiver og serveres til resten af julemaden.
Tip:
Brug et stegetermometer til svinekammen. Får den for meget, bliver den tør og kedelig.