Opskrift på svinemørbrad med fetafyld
SPONSORERET indhold

Svinemørbrad med fetafyld, og citronmarineret broccolisalat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Mikkel Adsbøl
21. okt. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
2

Ingredienser

300 g svinemørbrad
50 g feta (16 %)
lidt frisk basilikum
1 tsk citronsaft
stegegarn eller tandstikker
lidt salt og peber
evt. 1 tsk. olie

Broccolisalat
300 g broccoli
1 gul peberfrugt
1 lille rødløg
2 spsk. balcamico
1 citron (økologisk) skal og saft
12 g rapsolie med citron
1 knsp gurkemeje
salt og peber
1 spsk ristet sesamfrø

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    400 Kcal

Sådan laver du svinemørbrad

Afpus svinemørbraden for sener og fedt, og skær et snit gennem den. Smør det med feta og kom basilikum og citronsaften i åbningen. Luk kødet sammen og bind stegegarn rundt om eller luk med tandstikker. Kom kødet i et ildfast fad, og drys med salt og peber. Hæld evt. 1 tsk. olie over kødet.

Steg det i ovnen ved 220 grader i ca. 30 min.

Pluk broccolien til små buketter, og hak stokken meget fint. Hæld kogende vand over, og lad det trække i 5 min. Hak peberfrugten, og skær rødløget til strimler. Kom rødløget på en pande med balsamico, og rist dem i ca. 3-5 minutter.

Riv citronskallen og pres saften fra citronen.

Bland olie, citronsaft, citronskal, gurkemeje og lidt salt og peber. Bland det med broccoli, peberfrugt og rødløg. Rist sesamfrøene på en tør pande i ca. 3 min – ryst undervejs – og drys med dem på toppen.

Tip:
Spis din stivelse, fx rugbrød eller pasta, i forbindelse med at du skal træne dvs. måltidet før og/eller efter alt efter hvor tidligt du træner.

Se også opskrift på Let sprængt svinemørbrad med rosenkålssalat.

Få mere inspiration til lækker mad på »ALTfordamerne.dk.

Nøgleord til denne opskrift: mørbrad, svinemørbrad, feta, citrinmarinade, broccolisalat, opskrift.