Opskrift på svinenakke i bouillon med syltede rødløg
SPONSORERET indhold

Svinenakke i bouillon med syltede rødløg

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Svinenakke er en af de kødudskæringer, der holder mere end prisskiltet lover. Svinenakke er fyldt med smag, især når den som her simrer sig mør sammen med knækkede rugkerner og urter.

Af: Meyers Madhus Foto: Line Thit Klein
20. apr. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

600 g svinenakke, skåret i tern, brug evt. nakkekoteletter og skær dem ud
2 spsk koldpresset rapsolie
400 g knoldselleri
3-4 skalotteløg
180 g knækkede rugkerner.
8 dl hønsebouillon
4 dl vand
2 spsk gastrik
salt og peber
40 g ramsløg (kan ersattes med purløg eller andre friske krydderurter)

Syltede rødløg
2 rødløg
1 dl kirsebæreddike
4 tsk sukker
2 æbler

groft brød

Sådan laver du svinenakke

Klargør alle grøntsagerne.

Brun kødet i lidt olie i en tykbundet gryde. Det er vigtigt, at gryden er godt varm, så kødet tager farve og bliver stegt – ikke kogt. Skær sellerien i terninger, skær skalotteløgene i kvarter, og kom dem i gryden til kødet. Kom rugkernerne i gryden, og dæk det hele med bouillon, vand og gastrik. Lad det simre under låg i 40 minutter, til rugen er mør.

Syltede rødløg: Pil rødløget, og skær det i både. Kog eddike og sukker sammen i en kasserolle. Kom løget i, og lun det igennem. Skær æblet i kvarter, og befri det for kernehus. Skær æblebådene i skiver, og vend dem sammen med de syltede løg.

Spisetid: Smag retten godt til med salt og peber. Snit ramsløget fint, og vend det i retten. Sæt gryden på bordet med de syltede løg ved siden af, og spis med godt brød til.


Se også opskrift på Cremet perlebyg med blåsmuslinger.