Syltede græskar
SPONSORERET indhold

Syltede græskar

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Syltede græskar smager dejligt til steg og på smørrebrød.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
08. nov. 2016 | Opskrift | Hjemmet
Syltede græskar til 2 personer | Total: 25 min

Ingredienser

Syltede græskar

1 kg græskar (skåret i 5 cm lange stykker)
2 1/2 dl eddike
500 g sukker
1 stang vanilje

Sådan laver du syltede græskar


1. Skræl 1 græskar og skær det i 5 cm lange stykker. Læg dem i en skål, hæld kogt, koldt vand over og lad dem trække til næste dag.


2. Tør græskarrene og vej dem. Beregn pr. kg græskar: 2 1/2 dl eddike, 500 g sukker og 1 stang vanilje.


3. Bland eddike, sukker og den flækkede vaniljestang og bring det i kog.


4. Kom græskarstykkerne i den kogende lage og lad dem koge 15-20 min. – til de er klare.


5. Kom dem derefter i rengjorte glas. Kog lagen op, skum den og hæld den over.


6. Luk glassene til og opbevar dem mørkt og køligt.