Ingredienser
Arbejdstid: 40 min.
Kogetid: 5 min.
Ikke fryse-egnet
(6 tarteletter)
6 skiver røget laks
½ kg frisk spinat, eller 200 g hakket frossen
2 spsk smør
2 spsk mel
2 dl piskefløde
salt og peber
1 lille glas lakserogn, eller 50-75 g frisk lakserogn
evt. brøndkarse
6 tarteletter
- Frisk spinat skal skylles godt i koldt vand, og rodstokken og de tykkeste stilke fjernes.
- Damp spinaten under låg i det vand, der hænger ved sidste skylning.
- Lad den dryppe godt af og hak den fint med en kniv eller i blender. Frossen spinat skal blot optø og dryppe godt af.
- Smelt smørret og rør det sammen med melet. Spæd med fløden og lad det koge sammen nogle min.
- Kom spinaten i og krydr med salt og peber.
- Varm tarteletterne i ovnen. Kom den varme spinat i tarteletterne og vikl en skive laks på toppen af hver.
- Kom lakserogn på og evt. en lille dusk brøndkarse. Servér straks efter, inden spinaten bliver kold.