Tigerrejesalat opskrift
SPONSORERET indhold

Tigerrejesalat med pomelo, citrongræs, limeblade og chili-kokosdressing

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Carsten Kyster Foto: Line Thit Klein
30. sep. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

2 dl kokosmælk
1-2 spsk sort chilipasta*
12 limeblade
1-2 spsk fiskesauce
20 tigerrejer uden skal
salt
1 pomelo
1 rød chili, fint snittet
1 citrongræs, fint snittet
2 spsk ristede thaiskalotteløg eller ristet løg
1 lime i både

Sådan laver du salaten

1. Kog kokosmælk op med chilipasta og limeblade. Køl dressingen ned og smag til med fiskesauce.

2. Kog rejerne i let saltet vand i ca. 2-3 minutter, og lad dem herefter dryppe af i en sigte.

3. Skræl pomeloen, og bræk den i fire stykker. Fjern de hvide hinder fra frugtkødet og bræk det i små stykker.

4. Bland alle ingredienser sammen, drys med ristet løg og server med lime – eller servér dem hver for sig i små skåle.

* Kan købes i asiatiske supermarkeder