Andebryst med timian
Foto: Betina Hastoft Lækker opskrift på juleand med portvinssauce og tranebær-rødkål

Timianstegt andebryst med portvinssauce og tranebær-rødkål

Prøv denne opskrift på timianstegt and med portvinssauce og tranebær-rødkål. Du kan lave rødkålen et par dage i forvejen. Opbevar den tildækket i køleskab, og lun den i før servering.

printer Print
clock en time, 10 minutter
plate 4 personer

2 andebryst, ca. 300 g stykket
2 spsk. hakket frisk timian
salt og peber

Sauce:
2 dl andebouillon
2 dl portvin
2 tsk. majsstivelse
20 g smør
salt og peber

Tranebær-rødkål:
400 g rødkål
1 løg
2 æbler
1 spsk. andefedt eller smør
½ dl vineddike
2 dl ribssaft
100 g soltørrede tranebær
100 g sukker
lidt salt og sukker

Tilbehør:
dampede bønner og brunede kartofler

Sådan gør du

  1. Krydr andekød og skind med timian, salt og peber. Læg ande-brysterne på en rist over en bradepande. Stil dem i ovnen ved 225 gr. i ca. 25 min. Lad kødet trække ca. 15 min. Skær kødet i tynde skrå skiver.
  2. Bring bouillon og portvin i kog, lad det koge ind til ca. 3 dl. Jævn med majsstivelse udrørt i lidt vand. Pisk smør i. Smag til med salt og peber.
  3. Snit rødkålen fint, brug evt. riveskiven i en foodprocessor. Hak løget. Skræl æblerne, og fjern kernehuse og stilke. Riv æblerne.
  4. Svits kål, løg og æble i fedtstof et par min. Tilsæt vineddike, ribssaft, tranebær og sukker. Krydr med lidt salt.
  5. Lad kålen simre under låg ca. 45 min. Rør i kålen nogle gange under kogningen. Smag igen kålen til med salt og sukker.
  6. Server andebryst med sauce, rødkål og kartofler.
Se, hvad vi ellers skriver om: Andebryst, Mortensaften, Julemad, Dansk mad og Hovedret