Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Opskrift på tomatsalat med rugpasta og roastbeef
Foto: Mikkel Adsbøl Tomatsalat med rugpasta og roastbeef

Opskrift på tomatsalat med rugpasta og roastbeef

Tomatsalat med rugpasta og roastbeef

Når tomater er sæson får man dem næsten kastet i nakken. Køb en god portion og brug dem både som salat, varm og kold suppe, i sammenkogte retter. Tomater er sunde pga. det høje indhold af antioxidanten lykopen. Stoffer er både at finde i friske tomater, i ketchup og i tomatpure.

2
Print

60 g rugpasta
½ bakke champignon i skiver (ca. 60 g)
30 g rucola
1 rødløg
400 g tomater
3 spsk kapers
100 g oliven med mandler
250 g roastbeef i skiver (f.eks. pålæg eller som steg).

Wasabi-mayo:
1 spsk mayonnaise
½ tsk wasabi
salt, og peber
saften fra en lime
1 spsk vineddike
1 spsk sesamolie
½ tsk karry

Energi pr. person:
450 Kcal

Sådan laver du tomatsalat

Kog pastaen i vand efter anvisning på pakken. Lad den køle lidt af, når den er færdigkogt.

Skyl champignonerne og rucolaen. Hak rødløget fint eller skær det i tynde strimler. Skær tomaterne i skiver. Bland salaten af kogt rugpasta, champignon, rucola, rødløg, tomat, kapers og oliven med mandler. Fordel salaten i to dybe tallerkener. Pynt med skiver af roastbeef.

Rør en dressing af mayonnaise, wasabi, salt, og peber, saften fra en lime, vineddike sesamolie og karry og fordel den over salaterne.

450 kcal pr portion.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Tomatsalat, Pastaretter, Roastbeef, Sunde salater, Dansk mad og Hovedret