Opskrift på sund tranebærsauce
SPONSORERET indhold

Sund tranebærsauce

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

I ALT for damerne denne uge (nr. 50, 2011)får du opskrifterne på en sund juleaften. Her er et alternativ til den traditionelle brune sovs, nemlig tranebærsauce. Så kan du med god samvittighed spise drysse lidt ekstra sauce på maden.

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Mikkel Adsbøl
14. dec. 2011 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

100 g pære
1 løg
1 spsk flydende oliemargarine
1 knsp kanel
2 tsk sukkerfri solbær syltetøj
75 g friske tranebær
1 dl rødvin
1 boullion terning (oksekød)
3 dl vand
1 tsk maizena
50 g mildafløde 15%
3 drb flydende sødemiddel

Sådan gør du:

- Skær pære og løg i tern og steg det på en pande i oliemargarine. Tilsæt kanel og solbærsyltetøj, tranebær og lad det svitse med 2-4 min.
- Tilsæt derefter rødvin og lad det simre 5-8 min ved middelvarme.
- Tilsæt boullion og vand og lad det simre 5-8 min mere under låg.
- Blend derefter saucen med en stavblender eller i en blender.
- Kom saucen tilbage i gryden og jævn med Maizena og fløde.
- Smag til med salt og peber samt sødemiddel.