Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Eclairs
Foto: Columbus Leth

Eclairs

Trine Hahnemanns lækre hindbær-éclairs

Opskriften på disse lækre hindbær-éclairs kommer fra Trine Hahnemanns nye bagebog 'Brød og kager'.


TRINE HAHNEMANNS HINDBÆR-ÉCLAIRS

(8-10 kager)

Vandbakkelsesdej:
100 g smør
2 dl vand
100 g hvedemel
½ tsk. sukker
1 knsp salt
3 æg, let sammenpiskede
lidt smør til bagepladen

Hindbærcreme:
2 dl piskefløde
2 spsk. flormelis
1 vaniljestang
200 g hindbær

Glasur:
150 g god mørk chokolade, mindst 60 % kakao
15 g smør

1. Kom smør og vand i en tykbundet gryde, og lad smørret smelte ved svag varme. Sæt derefter varmen op, og bring det i kog.

2. Sigt mel, sukker og salt i en skål, og hæld det i gryden. Rør kraftigt med en ske, til dejen er samlet til en kugle og slipper gryden. Tag gryden af varmen, og lad dejen køle af i 10 minutter.

3. Tilsæt de sammenpiskede æg lidt efter lidt, og rør grundigt efter hver gang, til dejen er blød og blank. Du skal muligvis ikke bruge alle æggene. Forvarm ovnen til 200 grader/varmluft.

4. Kom dejen i en sprøjtepose med en glat 1 cm stor tylle. Sprøjt en stribe dej på 10 cm på en bageplade beklædt med smurt bagepapir. Sprøjt en stribe parallelt med den første, så de hænger sammen. Sprøjt til sidst en stribe oven på de to andre. Sprøjt i alt 10 kager på samme måde, og sørg for, at der er god plads imellem dem.

5. Bag vandbakkelserne i 20-30 minutter. Ovndøren må ikke åbnes de første 20 minutter, da det vil få dem til at falde sammen. De er færdige, når de er gyldne og faste. Læg dem på en bagerist, og brug en skarp kniv til at lave huller i siden på hver, så varmen kan slippe ud. Lad dem køle ned.

6. Pisk fløden stiv, og vend flormelissen i. Del vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud med spidsen af en skarp kniv. Kom vaniljekorn og hindbær i flødeskummet, og pisk ganske kort for at fordele vaniljen og mase bærrene lidt. Skær hver vandbakkelse igennem på tværs, og læg et par skefulde creme på den nederste halvdel. Læg den øverste halvdel på uden at trykke kagerne sammen.

7. Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt dem over vandbad i en lille skål, der tåler varme. Skålen må ikke røre vandet. Smelt chokoladen, og tag derefter gryden af varmen. Tilsæt smørret, og rør glasuren sammen. Smør glasuren på toppen af kagerne, og lad den stivne, inden de serveres.

► SE OGSÅ: Chokolade Eclairs
► SE OGSÅ: Napoleonskage
► SE OGSÅ: Kartoffelkage

Se, hvad vi ellers skriver om: Hindbær