Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Boller i karry
Foto: Lars Ranek Opskrifter: Inge Kauffeldt (DDV)

Boller i karry - opskrift fra Hjemmet

Boller i karry

Rigtig familiemad, som alle vil sætte stor pris på. Farsen kan også laves af kyllingekød.

printer Print

170 g fedtfrit svinekød
3 tsk mel
lidt fintrevet løg
salt & peber
lidt reven muskatnød
ca 1/2 dl vand
3 tsk karry (mild eller stærk)
1 tsk olie til stegning
25 g hakkede løg
1 æble i tern
2 dl bouillon (2 dl vand + 2 tsk pulver)
3 tsk mel (hvede- eller maizenamel)
3 tsk mayonnaise
salt & peber
Tilbehør
75 g kogte ris
dampet blomkål

  1. Hak kødet i en minihakker. Kom det hakkede kød, mel, revet løg og krydderier i en skål.
  2. Rør det godt sammen og rør farsen smidig med lidt vand.
  3. Lad farsen hvile i mindst 1/2 time i køleskabet.
  4. Rør farsen igennem og form den til små boller. Kog kødbollerne i letsaltet vand, til de stiger op til overfladen. Tag bollerne op med en hulske.
  5. Svits karry i olien med hakket løg, til løget er blødt. Tilsæt æblet, der er skåret i små tern, sammen med bouillon. Lad løg og æble koge i bouillonen i ca 5 minutter.
  6. Rør melet ud i lidt vand og tilsæt det i retten, så det jævner. Rør mayonnaise i karrysaucen og smag til med salt og peber. Kom de kogte kødboller i karrysaucen og varm igennem.
  7. Server retten med kogte ris og dampet blomkål.
Se, hvad vi ellers skriver om: Boller i karry, Kalorielet og Hovedret