Vietnamesisk oksegryde med nudler
SPONSORERET indhold

Vietnamesisk oksegryde med nudler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Nem og lækker vietnamesisk oksegryde med nudler

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
19. feb. 2015 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

Vietnamesisk oksegryde med nudler
500 g oksetyksteg eller bov i strimler
2 spsk. olie
6 forårsløg
4 stilke bladselleri
2 stilke citrongræs eller 1 tsk. reven usprøjtet citronskal
1 fed finthakket hvidløg
2 spsk. friskrevet ingefær
2 spsk. olie
1 tsk. sukker
1-2 spsk. limesaft
2 spsk. fishsauce
2 spsk. sojasauce
1 tsk. friskhakket rød chili eller sambal oelek
3 dl vand eller bouillon
1 spsk. majsstivelse
½ dl vand
1 tsk. sesamolie, kan udelades
250 g brede glasnudler
Pynt:
evt. skiver af frisk rød chili, frisk koriander og limebåde

  1. Varm 1 spsk. olie i en wok eller dyb stegepande. Brun først halvdelen af kødet, og tag det op på et fad. Varm 1 spsk. olie op, og brun resten af kødet. Tag også det op. Aftør wokken.
  2. Snit forårsløgene. Gem den grønne top til pynt. Snit bladsellerien i finde skiver. Hak den nederste del af citrongræsset. Svits løg, bladselleri, citrongræs, citronskal, hvidløg og ingefær i wokken i 1 spsk. olie. Kom kødet tilbage i gryden. Kom også sukker, limesaft, fishsauce, sojasauce og chili i. Kog op. Lad retten simre under tætsluttende låg ca. 1½ time, til kødet er helt mørt.
  3. Udrør majsstivelsen i ½ dl koldt vand, og rør det i. Kog kort igennem. Smag evt. til med lidt ekstra fishsauce eller sojasauce. Dryp sesamolie over.
  4. Kog glasnudlerne efter anvisning på emballagen, og kom dem i en sigte til afdrypning. Kom nudlerne i retten, eller server dem til. Pynt evt. retten med frisk chili, koriander og limebåde.