Nem og varieret aftensmad på bordet – hver dag! Sådan gør du
SPONSORERET indhold

4 gode råd: Sådan får du nem og varieret aftensmad på bordet – hver dag!

Hvad skal vi have til aftensmad? Hvis det spørgsmål også efterlader dig helt tom i hovedet foran køledisken i supermarkedet hver eftermiddag, så læs med her:

Af:: Hanne Bang Foto: Getty
20. aug. 2019 | Mad | ALT.dk

Er du typen, der først beslutter dig for, hvad I skal spise til aftensmad samme dag? Så er du ikke alene – for i følge en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Karolines Køkken, planlægger 41 pct. af danskerne først aftensmaden samme dag, som de skal spise den.

Og hvis du også tit har svært ved at finde på nye retter at sætte på aftensbordet, så er du bestemt heller ikke den eneste. For ifølge undersøgelsen oplever halvdelen af os, at vi ofte mangler inspiration til sund og velsmagende aftensmad.

Ifølge Tove Færch, der har været leder af Karolines Køkken i 25 år, kan den manglende inspiration handle om, at vi først planlægger aftensmaden, når vi står i supermarkedet:

”Hele 41 pct. af danskerne planlægger først aftensmaden samme dag, som de skal spise den. Og det er selvsagt svært at blive inspireret til nye og spændende retter, når tiden er knap, og aftensmaden skal stå på bordet om en time,” siger Tove Færch

Men hvad skal man så gøre? Ifølge Tove Færch er det en god idé at planlægge måltiderne forud, så man på forhånd har fundet opskrifter og skrevet indkøbsliste og dermed undgår at havne i en stresset situation sidst på eftermiddagen.

Her får du Toves bedste råd til at undgå madstress i hverdagen:

  1. Lav en madplan
    En madplan er et rigtig godt redskab til at sikre sig, at retterne ikke er de samme uge efter uge, men at man får nye og varierende retter. Madplanen gør det også lettere at lave en indkøbsliste, som man kan støtte sig op ad, når man står i supermarkedet. Prøv f.eks. ALT.DKs populære madplaner her 
  2. Brug Tøm Køleskabet-funktionen
    Ved du ikke helt, hvordan du skal bruge grøntsagsresterne, det sidste stykke kylling eller den smule fløde, som du har liggende i køleskabet, kan Tøm Køleskabet-funktionen på Karolines Køkkens hjemmeside være en god ide. Her taster du de ingredienser ind, som du har, og så foreslår den en ret. Det er i øvrigt også et godt tip mod madspild.
  3. Tag på en ugentlig indkøbstur eller køb ind online Du kan undgå de stressende situationer i supermarkedet ved at tage på en ugentlig indkøbstur, hvor du får handlet stort ind til alle ugens måltider.
  4. Tænk i flere måltider ad gangen Det er en god idé at tænke i flere måltider, når du handler ind. Hvis du for eksempel vil lave en risret til aftensmad, tænk da over hvilke andre retter, du kan genbruge nogle af ingredienserne til. På den måde mindsker du dit madspild og handler automatisk ind til ret nummer to i samme omgang.

Om undersøgelsen: Befolkningsundersøgelsen baserer sig på ca. 2.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 18. februar-4. marts 2019. Resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse og region.

Anbefalet til dig