6 genveje til den gode vinoplevelse

6 genveje til den gode vinoplevelse

Tænker du over, hvor du opbevarer din vin, hvilke glas du hælder den op i, og hvad du serverer den til? En god flaske smager helt sikkert lækkert uanset hvad. Men der er også en række virkelig simple ting, du kan gøre for at løfte oplevelsen til næste niveau.

Weekendroen har sænket sig, aftenen står på date-night i sofaen, og der skal fyldes god vin i glassene. Har I fundet en flaske, der falder i jeres begges smag, er vinen stemningsskaber i sig selv. Den lækre druedrik aktiverer både smags- og duftesanserne på skøn vis, og faktisk skal der kun få, smarte kneb til, at oplevelsen bliver endnu bedre.

Se med her, hvor vi guider til, hvordan du får det bedste ud af din vin.

1. Tænk over opbevaring

Har du købt en flaske, der skal nydes samme dag, kan du blot stille den et nogenlunde mørkt og køligt sted (rødvin) eller i køleskabet (hvidvin, rosé). Men skal den gemmes i længere tid, er det vigtigt, at temperaturen i rummet er stabil, ca. 12-14 grader, og at der er mørkt – fx i en kælder, et vinkøleskab, eller, hvis du ikke har nogen af delene, bunden af dit klædeskab.

2. Vælg det rette glas

Bourdeaux-, Bourgogne- eller universalglas? Det er ikke tilfældigt, at vinglas findes i flere størrelser. Druerne opfører sig forskelligt efter, hvor stort et glas vinen kommer i, og en god vin bliver kun endnu bedre af at komme i det rette af slagsen. Er du i tvivl, er en nyttig tommelfingerregel at dufte til vinen, før du skænker op; jo mindre duft, jo større glas.

3. Og hold korrekt på det

Det vil sige på stilken. Ikke fordi det ser smart ud, men fordi dine hænder hurtigt kan varme vinen op, hvis de er for højt oppe på selve bowlen. Bliver vinen varm, vil den komme til at smage mere af alkohol - og så pynter fedtede fingeraftryk fra chips, lækker mad, eller hvad I ellers nyder til, altså bare heller ikke super godt på de elegante, langstilkede glas.

4. Tænk ud af boksen

Den gode smagsoplevelse afhænger naturligvis mest af alt af, hvad du og dine gæster foretrækker og kan lide. Der er derfor ingen grund til at lægge dig fast på bestemte, urokkelige regler for, hvilken slags vin du absolut skal servere til hvad. Du kan fx sagtens finde en hvidvin, der passer til kød, ligesom du også kan få en rødvin, der passer godt til fisk.

5. Match vin og mad

En god vin er altså først og fremmest den, du synes smager skønt. Uanset om du vælger rød eller hvid, er der dog noget lækkert i, at smagene i vin og mad komplementerer hinanden. Et par nyttige huskeregler er, at sød vin ofte går godt til sød mad og syrlig til syrlig. Serverer du bøffer, er kraftig vin som regel et hit, mens en frisk vin spiller fint sammen med fed mad.

6. Husk køleskabet

Køleskabet er din bedste ven, hvis du blot skal nyde et enkelt glas eller to af din rød-, hvid- eller rosévin og gemme resten af flasken til en anden hyggelig stund. Luk vinen tæt med en prop, og stil den så på køl. De kolde temperaturer bevarer den gode, frugtige smag i vinen, så du kan få en ligeså stor oplevelse tre-fire-fem dage senere.

3 lækre vine til din weekend

I tvivl om hvilken vin du skal vælge? Se med her, hvor vi har samlet tre gode bud.

Til middagen

ZanniSoave_InText.jpg

 Zanni Soave er en tør, frugtig og økologisk hvidvin, der passer til stort set enhver lejlighed – ligegyldigt om det er vennerne eller familien, du har inviteret til middag.

Vinen stammer fra Soave-distriktet i Italien og er lavet på 100% Garganega-druer, der giver en frisk smag med noter af citrus, pære og melon. Den passer derfor godt til lette retter som pasta, salater, fisk og skaldyr, men er også velegnet til at servere som aperitif eller bare fordi.

 Til date-nighten

FallingFeather_InText.jpg

Rødvinen Falling Feather er med sit bløde udtryk og rubinrøde farve perfekt til de fleste stunder med hygge på programmet – lige fra sofaaftenen til den romantiske middag.

Den er lavet i Californien på Ruby Carbenet-druer og har en frugtig smag af mørke bær, som kirsebær, hindbær og blommer, der er ideel til en bred vifte af forskellige retter, ligesom den milde karakter også gør den utrolig velegnet til at nyde for sig selv. Desuden indeholder den et lavt niveau af histamin og tanniner.

Til hyggeligt samvær

RubyZin_InText.jpg

Den californiske rødvin Ruby Zin har en varm og frugtig smag med noter af mørke bær, blommer og egetræ og er derfor god til en hel række af klassiske retter som pasta, pizza, taco, lyst kød og grillmad såvel som til at nyde uden noget til.

Vinen er lavet på druerne Ruby Cabernet samt den populære og velsmagende Zinfandel, der giver en silkeblød afrunding og en dybrød farve. Ruby Zin indeholder et lavt niveau af tannin og histamin.

Alle tre vine forhandles hos Meny og Spar. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Vin