Hvid jule Pepsi
SPONSORERET indhold

En ny jule-cola har set dagens lys: Smagen er lidt af en overraskelse

Den røde coca cola og julemanden går hånd i hanke som Keld & Hilda og Ross & Rachel – og for os er den intet mindre end et ikonisk symbol på en god gammeldags jul, fra før verden gik af lave.

Af:: Hanne Bang Foto: Pepsi/Japan
14. nov. 2017 | Mad | ALT.dk

Men i år bliver der rykket godt og grundigt ved vores verdensbillede, når konkurrenten Pepsi lancerer en ny slags cola til den søde juletid. Vel at mærke en HVID cola, der smager af kage.

Og før du nu tænker, det lyder da meget godt med en cola, der smager af pebernødder eller brunkager, så tænk om igen: Pepsis hvide julecola smager nemlig af den amerikanske strawberry shortcake – med flødeskum på toppen.

Ikke just en smagskombination der skriger jul for os her i Europa, men jordbærkagen er åbenbart en populær julespise i Japan.

Colaen skulle efter sigende smage både sukkersødt af kage og jordbær, og så kommer den selvfølgelig i en smuk og meget julet flaske.

Desværre skal vi helt til Japan for at få fingrene i den hvide Pepsi christmas cola, der lander i butikkerne 21. november. Så indtil videre må vi bare savle over billedet her og drømme om en hvid jul, der smager af både jordbærkage og flødeskum.

Kilde: myrecipes.com

Vidste du i øvrigt...
..at der gennem årene er blevet lanceret de mest fantastiske Pepsi-colaer på et japanske marked?

I 2006 var det en guldfarvet cola med smag af ingefær, i 2007 en knaldgrøn PEPSI-variant med smag af agurk(!), og 2012 var året, hvor Pepsi Salty Watermelon ramte det japanske marked med 'en forfriskende smag af sommer'.
Du kan se mange flere spøjse japanske Pepsi-varianter her

Anbefalet til dig