Aftensmad i det fri
Krydrede kødboller og cremet kartoffelsalat med persillepesto og asparges

Aftensmad i det fri

Nem picnic på en hverdag?

Det kan man sagtens, især med denne ret, hvor det hele kan laves på forhånd og sagtens kan spises koldt. Man behøver ikke engang tage langt væk – bare tag et tæppe under armen og tag maden med ud i haven, i gården eller den nærmeste park. Kødbollerne er yderst velegnede til frysning, så lav gerne en ekstra portion, når du er i gang.

Krydrede kødboller og cremet kartoffelsalat med persillepesto og asparges

Antal: 4 pers. Tid: 35 min.

Krydrede kødboller
500 g hakket gris
1 æg
2 spsk hvedemel
3 spsk rasp
1 lille løg
salt og sort peber
1 håndfuld krydderurter, fx basilikum, timian og rosmarin
revet skal af ½ økocitron
olivenolie og smør til stegning

Cremet kartoffelsalat med persillepesto og asparges
1 lille bundt bredbladet persille
25 g revet parmesan
3 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1 fed hvidløg
100 g græsk yoghurt
1 bundt grønne asparges
600 g kolde, kogte kartofler

Rør en fars af hakket grisekød, æg, hvedemel, rasp og revet løg. Krydr med salt og peber. Tag en lille håndfuld persille og hak den fint sammen med basilikum. Rør det i farsen sammen med citronskal. Lad farsen trække 15 min. og form den så til små kødboller, der steges i olivenolie, ca. 5 min. pr. side. Kom persille, parmesan og citronsaft i en blender sammen med hvidløg, salt og peber og blend til en pesto. Bræk bunden af aspargesene og skær dem i 3-4 stykker hver. Kog dem i 1 minut i letsaltet vand og skyl med koldt vand. Skær kartoflerne i skiver og vend dem sammen med asparges, pesto og yoghurt.rosendahl_aftensmad_tekst_1160142.jpg

Ud i det blå

Forbered morgenmaden, frokosten eller aftensmaden hjemmefra, og skab en rar hverdagsstund ved at nyde den under åben himmel – frem for i vante rammer derhjemme. Med Rosendahls nye sortiment af outdoor-produkter kan du hurtigt tage måltidet med dig, uanset om du skal holde kaffepause i haven, picnic i skoven eller solnedgangsseance ved vandet.

De nye skåle, tallerkener og krus fra Grand Cru Take er lavet i et bambusmateriale, der både er let, robust, ridsefast og stabelbart, mens Grand Cru To Go består af en termokande med håndtag, et termokrus og en termoflaske, så du kan medbringe både kolde og varme drikke på din tur. Skal du være ude længe, kan du lyse aftenen op på hyggelig vis med den bærbare Soft Spot Solar-lampe, som kan holde batteri i 15 timer og oplades med USB eller solenergi.

Se hele Rosendahls outdoor-sortiment på rosendahl.dkaften_1160150.jpg