After Eight med gin & tonic
SPONSORERET indhold

After Eight med gin & tonic: Chokoladen vi ikke vidste, vi manglede...

Der findes åbenbart en After Eight med gin & tonic. Hvorfor har vi ikke vidst det?!?

Af:: Hanne Bang Foto: Presse
02. jun. 2021 | Mad | ALT.dk

Det kan godt være, at vi har levet lidt under en surdejsbolle det sidste års tid, men derfor kommer det alligevel bag på os, at denne nyhed er gået vores næser forbi her på redaktionen. For hvordan i alverden er det lykkedes os ikke at få nys om, at After Eight har lanceret en version med gin og tonic?!? Og vigtigere endnu, HVOR kan man købe den?

I sensommeren sidste år lancerede Nestlé nemlig en variant af den populære After Eight med gin og tonic – den verdenskendte mintchokolade i de fine små papirslommer kom simpelthen på markedet i en ny version. Med alkohol. Og ikke med hvilken som helst slags alkohol i. For After Eight Gin & Tonic & Mint er simpelthen en After Eight med et skønt, syrligt twist af gin og tonic i mintcremen. Eller sagt med andre ord: Et stykke af vores yndlingschokolade med vores yndlingssjus i.

after-eights-med-gin-tonic.jpg

LÆS OGSÅ: Sådan bager du brownies med After Eight

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Og det er det måske også – for After Eight Gin & Tonic & Mint kom kun på markedet i Storbritannien og Irland sidste år som en ’limited edition’. Om lanceringen af den nye After Eight Gin & Tonic & Mint siger Senior Brand Manager, Debbie Bowen: 

“Gin er hastigt blevet nationens favoritspiritus, så hvad kunne være mere passende, end at kombinere smagen af vores favoritsjus med den vidunderlige mintcreme og mørke chokolade, der har gjort After Eight så populær i næsten 60 år.”

Vi har rakt ud til Nestlé i Danmark for at spørge om planerne for en lancering i Danmark. Og H-E-L-D-I-G-V-I-S er den nye After Eight netop kommet til landet. Den kan fås i Netto, og om et par uger også i udvalgte Føtex, Bilka, Meny og Spar. Ahmen altså - den skal da SÅ meget smages!!!