Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Palæo

Blomkålssushi

Den moderne stenaldermand spiser ingen ris, og derfor er begrebet ‘blomkålsris’ opstået.


BLOMKÅLSSUSHI

Tid: ca. 25 min.
(4 pers.)

1 stor blomkål

Marinade:
3 spsk. risvinseddike
1½ spsk. sukker
1½ tsk. fint salt
1 pose edamamebønner, ca. 400 g
2 avocadoer
saft af ½ citron
1 bundt forårsløg
200 g fersk laks
200 g rejer
1 potte frisk basilikum

1. Del blomkålen i buketter, og damp dem et kort øjeblik. De skal kun lige blive møre, men stadig have lidt bid. Afdryp, og afkøl.

2. Kom blomkålen i en foodprocessor eller blender, og kør, til de ligner ris eller couscous.

3. Rør ingredienserne til marinaden sammen, og vend i blomkålsrisene.

4. Kog edamamebønner i rigeligt vand i 2 min. Afdryp, og bælg bønnerne.

5. Skær avocado i både, og dryp citronsaft over. Snit forårsløg. Skær laksen i mindre stykker.

6. Vend blomkål med bønner, avocado, forårsløg, laks, rejer og basilikum, og anret i skåle.

► SE OGSÅ: Flad mave-trøffel
► SE OGSÅ: 6 lækre salater
► SE OGSÅ: Stenalderbrød

Se, hvad vi ellers skriver om: Sushi og Blomkål