Hver tredje forælder synes, at deres børn er kræsne. Børnene er dybt uenige

Foto: Getty Du kalder ikke dit barn «tudemarie» eller «kloge-åge» - men kalder du ham for en «kræsenpind»? Så skal du lige tænke dig om en ekstra gang, mener eksperter

Hver tredje forælder synes, at deres børn er kræsne. Børnene er dybt uenige...

Eksperter opfordrer til, at vi dropper ordet ’kræsenpind’, for 15 procent af børnene fortæller, at de bliver kede af at blive kaldt kræsne. To ud af 10 nægter helt og aldeles at smage på maden, hvis de er blevet kaldt kræsne. Og det er et problem, hvis vi gerne vil have nysgerrige og madmodige børn, siger eksperterne.

31 procent af danske forældre synes, at deres børn er kræsne. Det viser en ny rapport fra Arla Fonden. Men samtidig påpeger rapporten også, at børnene bestemt ikke er enige i deres forældres udlægning af sagen. Og at det faktisk gør dem kede af det og meget mere uvillige til at smage på ny og anderledes mad, når forældrene kalder dem kræsne.

Børnene opfatter sig selv som ’madmodige’
Selv opfatter børnene sig som ’madmodige’, og 67 procent af dem siger, at de godt kan lide at smage ny mad. 77 procent af dem mener ligefrem, at de er madmodige. Tallene stammer fra Arla Fondens årlige Børn, Unge og Mad-undersøgelse, hvor godt 1.000 børn i alderen fra 11-15 år er blevet spurgt om deres tanker, følelser og erfaringer med mad. Samtidig er forældre blevet spurgt om mange af de samme spørgsmål. Svarene fra henholdsvis børn og forældre er på ingen måde ens, og det er noget, der ryster direktør i Arla Fonden, Sanne Vinther:

”Man kan godt sige ’nå, ja, det går nok’. Men i det øjeblik vi går ind og definerer vores børn som kræsne, så problematiserer vi deres forhold til mad. Og dermed enten skaber vi et problem eller forstærker det,” siger hun og fortsætter: ”Det er ikke ligefrem befordrende for en konstruktiv dialog om maden at blive kaldt kræsen.”

Nøgletal fra undersøgelsen Madmod:

  • 31 procent af forældrene mener, at de har kræsne børn.
  • Seks ud af 10 børn er blevet kaldt kræsne.
  • 55 procent af børnene mener, at deres mor har kaldt dem kræsne. Men det er kun 36 procent af mødrene, der indrømmer at have kaldt deres barn kræsent.
  • 67 procent af børnene siger, at de godt kan lide at smage ny mad.
  • 77 procent af dem mener ligefrem, at de er madmodige.

Måltiderne kan ende med at blive en kampzone
Også familievejleder Lola Jensen genkender maden som et sted med særlige udfordringer. ”Vi har et problem her. Forældre ser måltidet som et succesprojekt fremfor at have fokus på, at det skal være et måltid til kroppens ve og vel og skabe følelsen af fællesskab. Derfor ender måltiderne tit med at være en kampzone, og det modarbejder kun det gode mål,” siger hun og understreger, at vi skal få ryddet op i vores sprog.

”Vi har efterhånden fået ryddet ud i ord som ’Tudemarie’, ’Kloge Åge’ og mange andre lignende udtryk. Ordet ’kræsenpind’ overlever, fordi det at få barnet til at spise sundt er et projekt for forældrene. Det synes jeg, er en helt forkert tilgang til at invitere børnene til at smage flere nye madvarer,”
Lola Jensen, familievejleder

Sanne Vinther er enig. Og hun oplever også, at børnenes egen opfattelse af at være nysgerrige og åbne er helt korrekt.

”Det handler om, at vi som forældre håndterer det her forkert. Og det kan give børnene et problematisk forhold til mad og måltidet,” siger hun. ”En del af måltidet er borddækning, varme og samtale. Hvis vi er ved at sætte det over styr, risikerer vi at miste børns nysgerrighed, og det bekymrer mig. Madmod er nøglen til sundhed,” tilføjer hun.

Men hvad kan du som forældre selv gøre, hvis du gerne vil støtte dit barn i at blive mere ’madmodig’? Det har Lola Jensen disse tre gode råd til:

Lola Jensens tre råd til at få børn til at spise bedre:

  • Inddrag børnene i madlavningen.
  • Sørg for, at børnene kan se, hvad der er i maden.
  • Lad måltidet være mindre projektorienteret og byg langsomt på.

Om rapporten: Børn, Unge og Mad 2022

Børn, unge og Mad er en årlig tilbagevendende analyse, der skal være med til at skabe madglæde og bæredygtige madvaner i den næste generation og dermed også bidrage til at fremme Arla Fondens formål.

Ved at spørge ind til madlavning, madmod, måltidssituation i hjemmet og klimatænkning i maden, får vi et helt enestående billede af de unge tanker, følelser og erfaringer med mad.

Den adgang til at give børn og unge en stemme findes ingen steder i dag, og materialet giver et enestående indblik i de unges madkultur.

Se, hvad vi ellers skriver om: Familieliv og Aftensmad

610x200_woordy_dmjpg.jpg