Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Maddag: Det kan dine børn hjælpe med
Foto: Getty Små som store børn kan sagtens tage del i den daglige madlavning.

Maddag: Det kan dine børn hjælpe med

Derfor skal dine børn have en ugentlig maddag

Dine børn kan meget mere i køkkenet, end du tror. Hvis bare de får lov. Her får du tre gode råd til at komme i gang med at involvere dem i den daglige madlavning.

Allerede fra dit barn er ganske lille, finder det glæde i at være til nytte og hjælpe til. Følelsen af at være en del af noget større og gøre en forskel ligger nemlig dybt i os mennesker, og gradvist kan dine børn være en større og større hjælp i køkkenet.

Små som store børn kan sagtens tage del i madlavningen. Ikke nok med at det aflaster forældrene og frigiver tid til andre ting, så giver det også en forståelse for, at ting ikke kommer af sig selv. Og så er det en kæmpe gave at få med sig, når man engang flytter hjemmefra. Livet er bare nemmere, hvis man ikke starter helt fra bunden, når man pludselig står der på S.U. og skal beslutte, hvad menuen står på – HVER DAG.

LÆS OGSÅ: Et bæredygtigt alternativ: Det skal du vide om tørrede fødevarer

Der er selvfølgelig forskel på, hvad de store og små børn kan være med til, men starter du fra børnene er helt små, kan I langsomt men sikkert arbejde hen imod, at de får en ugentlig maddag, når de er gamle nok. Men hvad kan dine børn være med til – og hvornår?

Det kan dit barn hjælpe til med i køkkenet:

  • 0-1 år: Barnet kan sidde med ved køkkenbordet og lege med fx en grydeske og smage på maden
  • 1-2 år: Barnet kan fx hjælpe med at skylle grøntsager i en balje eller rode i en skuffe med ufarlige køkkenredskaber
  • 2-3 år: Barnet kan nu reelt hjælpe til med fx at bælge ærter, pille æg, putte ting i gryden, ælte dej, skære bløde ting som bananer og kiwi ud eller mose bananer til pandekager eller kartofler til mos.
  • 4-5 år: Barnet kan piske æggemasse, krydre, marinere og forme bøffer og pynte tærte.
  • 5-6 år: Barnet kan nu stå for en ret til bordet – fx en salat eller at riste brød til suppen. Det kan også dække bordet, afmåle enheder og begynde at have medbestemmelse. Og ikke mindst svinge kosten til sidst og slette sporene efter madlavningen.
    Kilde: Vores Børn

Hvornår dit barn er klar til at stå for madlavningen alene, er helt op til dig at vurdere, men allerede fra barnet går i 1-2 klasse kan det sagtens hjælpe til med at lave alle dele af et aftensmåltid. Det er op til dig gradvist at slippe tøjlerne mere og mere, selvfølgelig under hensyntagen til netop dit barn og hans/hendes evner og interesse. Men først og fremmest handler det om involvering – og her får du 3 gode tips til at involvere dine børn i den daglige madlavning – og på sigt give dem ansvaret for en ugentlig maddag:

1. Planlæg madlavningen og køb ind på forhånd
Lad dem være med i hele processen – fra valg af ret til indkøb til selve madlavningen, så de udvikler en naturlig forståelse for det arbejde, der ligger bag aftensmaden. Store børn er helt bevidste om, hvad de kan lide og ikke lide, og derfor kan de også sagtens vælge en ret nogle dage forinden, så ingredienserne kan komme på indkøbslisten i god tid. En ugentlig maddag kræver lidt planlægning, men det er godt givet ud, når dagen kommer, og det hele er lige til at gå til. Og så er en opskrift selvfølgelig et must.

2. Gør det svære nemmere: Lækre nemme saucer
Det kan være en god idé at starte med nogle nemme retter, når du sender dine børn i køkkenet for første gang. Her kan Knorrs nye saucer med 100% naturlige ingredienser være en stor hjælp. De nye saucer har en dejlig smag, de hjælper med at reducere madspild - og så er det rart at vide, at de kun indeholder tørrede, naturlige ingredienser, som vi kender fra vores eget køkken, fx. æggeblomme, citron og krydderurter. Fx kan I med Knorrs Karry Sauce nemt lave kylling i karryog med Knorrs Béarnaise Sauce får I hurtigt sat en klassisk dansk hakkebøf, fritter og lækker chili-bearnaise på bordet. Er det fiskedag, så lad ungerne prøve kræfter med gratineret laks med spinat – toppet med Knorrs Hollandaise sauce.

LÆS OGSÅ: Nem hverdag: 11 gode tips til at nå det hele

3. Vær fleksibel og anerkendende
Dit barn har MANGE ting i hovedet, der fylder: lektier, fodbold, venner og fritidsjob, og derfor er det vigtigt at være forstående og fleksibel – også i denne her situation. Hvis der pludselig kommer en håndboldkamp eller en engelsk stil i vejen, skal der være plads til flytte maddagen. Det er en hårfin balance, men det er vigtigt at bevare motivationen hos dit barn. Men hold også fast i, at der ligger et vist ansvar i at have en maddag. Og husk så at sige tak for mad, når I har spist, så du får skabt en stolthed og en følelse af at have bidraget, så barnet har mod på at gentage succesen ugen efter.

Vil du have inspiration til mere lækker mad - og gode opskrifter til ungernes maddag? Så prøv nogle af vores lækre opskrifter her:

Se, hvad vi ellers skriver om: Knorr og Familieliv