Dessertkokken: Den største brøler, når du bager er...

Desserter som kanelsnegle og scones kan da også gøre det af med de bedste sundheds-intentioner, men hvis du ikke har spist begge dele inden kl. er 10, kan du allerede have god samvittighed i forhold til dessertkok Nikolaos Strangas. 

Hvor stammer din passion for desserter fra?
− Det er svært at forklare, for det er en passion, jeg er født med. Jeg elsker at finde nye smagsvarianter og nye desserter. Det er ligesom en virus, jeg ikke kan komme af med – alt skal være perfekt, alt skal smage godt, og alt skal se godt ud.

Hvornår lavede du din første dessert?
− Jeg var syv år, da jeg første gang stod i køkkenet og lavede desserter med min mor, og det var altså ikke normalt for en græsk dreng at stå i køkkenet.

Hvilken madvare fik du øjnene op for, da du kom til Danmark?
− Rabarber. De findes ikke i Grækenland, og de smager sindssygt godt. Deres syrlige smag kan både bruges i mad og i desserter.

Hvilken dessert har du selv den største svaghed for?
− Citrontærte! Der er en rigtigt god balance i en god citrontærte, når dens syrlighed blandes med den søde marengs og en sprød bund.

Hvilken ingrediens er undervurderet?
− Et godt, dyrt stykke chokolade. Mange, når de skal købe ind til chokoladekage, køber økologisk mel, økologisk smør, økologiske æg, men så smider de en Marabouchokolade i kurven. De går altså på kompromis med smagen, for i en billig chokolade er der brugt dårligere kakaobønner, så det kan godt betale sig at give lidt ekstra for det.

Hvor ofte spiser du desserter?
– Man må ikke stille mig det spørgsmål, for det gør jeg hver dag – flere gange om dagen. Nu er klokken 10 om formiddagen, og jeg har allerede spist en kanelsnegl, en scone og en kage.

Hvad er den største synd i et køkken?
− Når man bruger dårlige og billige ingredienser, laver man mad uden kærlighed. Dårlige tomater bliver til en dårlig tomatsalat, og god mad skal laves med kærlighed, passion og gode råvarer.

Hvilke ingredienser, vidste vi ikke, var gode i en dessert?
− Rosmarin, timian og sorte oliven. Rosmarin skal i en passionscreme, for det smager virkelig godt sammen, timian skal blandes med citron og hvid chokolade, og sorte oliven er også rigtigt godt blandet med hvid chokolade.

Hvordan får man bedst græske og danske madtraditioner til at spille sammen?
− Man tager de græske ingredienser og tilføjer den danske simplicitet. De græske ingredienser – især grøntsager – er meget bedre end danske, men selve retterne bliver hurtigt meget massive og voluminøse i Grækenland, hvor danskere er gode til at holde det simpelt og minimalistisk.

Hvad kan danskerne lære af den græske madkultur?
− De kan lære at spise sammen og dele maden, ligesom grækere deler antipasti og tapas. Tallerkenerne står midt på bordet, så alle kan dele, og det gør måltiderne mere sociale. I Danmark er det tre menuer og din og min tallerken.

Hvor lang tid bruger du på at lave mad?
− Jeg bruger rigtigt lang tid – måske 16 timer om dagen. Jeg laver kager på arbejdet 12 timer om dagen, og når jeg kommer hjem, laver jeg aftensmad. Min dag er fyldt med mad og kager.

Hvad spiste du til aftensmad i går?
− Min kone, Lotte, lavede en dejlig flæskesteg med salat til.

LÆS OGSÅ: Sådan vil Selina Juul bekæmpe madspild i hele verden

LÆS OGSÅ PÅ FITLIVING.DK: Adam Aamann: "Kokkelivet er ren skilsmisse-gødning..."

LÆS OGSÅ PÅ GASTRO.DK: Mød Alex Atala, kokken uden grænser