Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Drinks med passoa
Foto: PR Sommerens eksotiske drinks med Passoã...

Drinks med Passoã

Er dette sommerens nye favorit-drink?

Det er ingen hemmelighed, at vi ELSKER en iskold Aperol spritz og en forførende rabarber-mojito på en varm sommerdag her på ALT.dk. Men her på det sidste er der kravlet en ny favorit til tops på vores drinks-barometer…

Den sprælske frugtlikør Passoã med de brasilianske rødder er lige så stille kommet med på drinkskortet herhjemme, og vi er ret pjattede med den. Især fordi man nemt kan lave de lækreste drinks - uden så mange forskellige ingredienser og dikkedarer.

PRØV OGSÅ: Den klassiske Aperol Spritz

F.eks. kan du lave den læskende Passoa Fresh med den klassiske Passoa passionsfrugtlikør kun tilsat sprudlende tonic. Drinken er den perfekte festivaldrink, da de to ingredienser gør den supernem at mixe.

Sådan laver du en Passoã Fresh:
Mix 1/3 Passoã med 2/3 tonic og top din drink med limeskiver os isterninger.

Hvad er Passoã?
Passoã er en herlig frugtlikør med passionsfrugt som den mest dominante. Du kan bruge den som mixer til mange forskellige eksotiske drinks, f.eks. med appelsinjuice eller ananasjuice.

PRØV OGSÅ: En iskold rababarbermojito

Hvad bruger man Passoã til?
Du kan lave en Passoa Fresh med tonic og friskpresset limesaft, eller prøve at mixe en Passoa Ginger med ginger ale og frisk limesaft, og Passoã.

Du kan også lave en Passoã Brazil, hvor du mixer
3 cl Passoã med
2 cl vodka og
5 cl tranebærjuice

Eller du kan lave et Passoã shot af 2 cl Passoa og 2 cl Vodka...

Så ligegyldigt hvad sommeren bringer, er det sydlandske og eksotiske islæt sikret... i hvert fald i hjemmebaren.

Se, hvad vi ellers skriver om: Drinks og Velkomstdrink