Bagedystfinalist bager for en god sag – og du kan være med
SPONSORERET indhold

Bagedystfinalist bager for en god sag – og du kan være med

Når den store Danmarks Indsamling løber af stablen den 29. januar, kan du være med til at gøre en forskel og bidrage til indsamlingen med dit hjemmebag. Læs med her og find ud af, hvordan dine bageevner kan hjælpe til med at samle penge ind til et godt formål.

Af: Hanne Bang Foto: Klaus Bo Christensen
12. jan. 2022 | Mad | ALT.dk

Du kan være med til at gøre en forskel for de mange udsatte børn i fattige lande, der har lidt ekstra hårdt under de sidste to års pandemi. Alt hvad du skal gøre, er at dele et billede af dit hjemmebag på Instagram. Jo mere der bliver bagt, jo flere penge bliver der samlet ind til Coronakrisens børn, der igen i år er omdrejningspunktet for årets Danmarks Indsamling.

Det er er Frederik Haun, som du kender fra sidste års bagedyst og Valsemøllen, der er gået sammen om at udvikle en opskrift på et hjerte-brød til årets Danmarks Indsamling. Opskriften kan inspirere bageglade danskere til at dele deres hjemmebag på sociale medier og dermed være med til at donere til Danmarks Indsamling.

For hvert billede af hjemmebag med et hjerte inkorporeret, der bliver delt på Instagram, donerer Valsemøllen nemlig 5 kroner til Danmarks Indsamling, og alle der deltager kan vinde en bagedag med Frederik.

Selvom meget i Frederiks liv handler om at bage, er det dog på ikke kun bage-udfordringen, der er det vigtigste her - for ham handler det om at sætte fokus på de børn ude i verden, som har nogle helt andre livsvilkår, end vi har her i Danmark:

"Jeg var ikke i tvivl, da jeg blev kontaktet. At støtte et godt formål og samtidig bage med produkter, som jeg kan stå inde for, det er den perfekte kombination. Jeg har selv haft corona, og det har heldigvis været milde forløb, men man bliver taknemmelig for at leve i et land, hvor der er adgang til vacciner og sundhedsvæsen – det er en hel anden virkelighed, som børn ude i verden oplever, og det er vigtigt at sætte fokus på."

Frederik Haun, bagedyst-finalist & ejendomsmægler

Showet Danmarks Indsamling bliver sendt live på DR1 den 29. januar fra Musikhuset i Esbjerg, og her vil blandt andet Frederik Haun og mange af de andre bagedyst-deltagere også være med og bage i løbet af aftenen. Hvis du vil bage med hjemme i dit eget køkken, kan du se her, hvordan du skal gøre. God bagelyst!

Sådan kan du være med i #hjertebag

Når du oploader et billede af dit hjemmebag på Instagram hvori der på den ene eller anden måde er inkluderet et hjerte, og hvor billedet anvender hashtagget #Hjertebag og tagger @Valsemollen, donerer Valsemøllen 5 kr. pr. billede til Danmarks Indsamlingen.

Når du oploader et billede, der opfylder disse kriterier, er du samtidig med i konkurrencen om en bagedag med Frederik Haun hjemme hos dig selv. Vinderen trækkes den 28. januar. Derudover donerer Valsemøllen 50 øre pr. dansk mel-produkt solgt i januar måned.