Gæstekok: Mads Persson giver sit bud på majswraps og spicy tun-salat
SPONSORERET indhold

Gæstekok: Mads Persson giver sit bud på majswraps og spicy tun-salat

Af:: Mads Persson Foto: Frederikke Heiberg
12. apr. 2011 | Mad | ALT for damerne

Majswrap med kylling og mango-chili salat

Denne frokostret er hurtig „bikset“ sammen, og sammensætningen af de søde majs, den syrlige salat, og den stærke chili gør frokostretten rig i flere forskellige smagsnuancer. Det er vigtig under en kur at få tilfredsstillet sine smagssanser, så de ikke hungrer efter søde sager. Derfor er det klogt at krydre sin mad godt, og gerne jævnligt benytte dig af eksempelvis chili og masser citron. Det vil gøre kuren lettere at leve med og på sigt give gode resultater.

Ingredienser

1 dåse majs

2 æg

2 stk. kyllingebryst

1 frisk rød chili

2 mango

1 lime, saften heraf

1 bdt. koriander

jordnøddeolie.

Sådan gør du

Rist majskernerne let på en pande og tilsæt piskede æg. Bred blandingen ud, så den er „pandekage-flad“ og lad den sætte sig. Skær imens kyllingen i mindre stykker, og rist dem på en slip let pande ved høj varme. Salaten laves ved at hak-ke mango i pæne små tern og blande disse med limesaft, finthakket chili og lidt jordnøddeolie. Servér ved at rulle ”majs-pandekagen” om kyllingen, mangosala-ten og masser af koriander.

Se også Mads Perssons opskrift på »Lækre desserter.

Få mere inspiration til lækker mad på »altfordamerne.dk.

Nøgleord til denne opskrift: wrap, wraps, kylling, mango, salat, tun, hytteost, urter opskrift.

Spicy tunsalat med hytteost, urter og sprødt grønt

Ingredienser

2 dåser tun i vand

8 spsk hytteost

1 hakket rød peber

½ hakket rødløg

2 spsk hakket persille

saft af 1 lime

½ finthakket frisk chili

salt og peber

Sådan gør du

Dræn tunen for vand, og rør den sammen med de øvrige ingredienser. Smag den til med lime, chili, salt og peber, og spis den med groft rugbrød eller fuldkornsbrød til.