Gæstekok: Vibeke Lehn serverer simre-bolognese
SPONSORERET indhold

Gæstekok: Vibeke Lehn serverer simre-bolognese

Af:: Vibeke Lehn Foto: Mikkel Adsbøl
18. feb. 2011 | Mad | ALT for damerne

Brug rundhåndet af efterårets mange skønne, grove rodfrugter i denne bolognese, der laves af okseinderlår og krydres med lidt røget bacon, laurbær, tomater og tynde stykker appelsinskal. Simremad af super kvalitet med fint indhold af fibre og protein.

Simre-bolognese

4 personer.

Tid: ca. 2 timer.

1 spsk olivenolie

450 g okseinderlår i tern eller strimler

1 tyk skive øko-bacon i tern

1 - 2 hakkede løg

2 fed hvidløg

2 – 3 groft snittede gulerødder

½ selleri i grove stykker

1 pastinak eller persillerod

2 laurbærblade

lidt tyndskåret skal af ubehandlet appelsin

salt, friskkværnet peber

1 tsk urtekrydderi (såsom oregano, basilikum eller rosmarin)

1 liter tomatsauce eller passata

2,5 dl grøntbouillon

300 g fuldkornspasta

50 g parmesanflager.

Sådan gør du

Olien varmes op, hvorefter du bruner kødstykkerne deri ved rask varme. Efter 2 - 3 minut-skal de op.

Kom derefter bacontern og grønsager i gryden, svits dem under omrøring et par minutter og tilsæt laurbærblade og appelsinskal, samt en rundhåndet omgang salt, peber og ur-tekrydderi. Læg kødet tilbage i gryden, hæld tomatsauce samt bouillon ved og lad det hele simre ved svag varme i 1 - 2 timer. Rør af og til og spæd evt. op med yderligere bouillon undervejs.

Smag retten til, og servér den med pasta, parmesan og salat.

Tilbehør:

salat af fennikel & pære, brøndkarse & græskarkerner.

1 fintsnittet fennikel

1 – 2 udkernede, aromatiske pærer i tynde både

1 bdt brøndkarse.

Dressing:

1 spsk olivenolie

1 spsk citronsaft

Salt og peber

1 spsk ristede græskarkerner.

Bland ingredienserne til salaten. Pisk dressingen sammen og smag den til, før den dryp-pes over salaten.

Energi pr. person:

790 Kcal , fedt 29% , protein 22%, kulhydrat 49%.