Guldkarameller fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Guldkarameller

Bløde, hjemmelavede guldkarameller

Af: Runa Pihlmann Foto: Runa Pihlmann
12. okt. 2015 | Mad | Hjemmet

Min mand har en svaghed for guldkarameller, og hvis ikke det var for mit skrøbelige tandsæt, gjorde jeg ham gerne selskab.

Prøv også min opskrift på fransk nougat TRYK HER


Men efter at jeg har lært kondenseret mælk at kende (de der små dåser med sødet mælk), fandt jeg på at lave mine egne guldkarameller – i en blød og tandvenlig version. Og det er faktisk overraskende nemt!
Karamelmassen endte med at stå to dage i køleskabet, inden jeg rullede den til små karameller, og det tog den på ingen måde skade af. Så man kan snildt overtrække dem med chokolade, når det lige passer, og det er jo meget praktisk.
For at understrege, at det er guld-karameller, dryssede jeg dem med lidt bladguld. Karamellerne er også geniale til konfektskålen i juletiden, ja faktisk hele året rundt.

Hjemmelavede guldkarameller

Ca. 75 stk.Arbejdstid: 1 timeKogetid: 15 min. 400 g kondenseret mælk (1 dåse, fås hos velassorterede supermarkeder)100 g smør2 spsk. muscovadosirup (eller alm. sirup)175 g rørsukker1 tsk. vaniljekorn1 knsp. saltOvertræk:200 g mørk chokoladePynt:bladguld1. Kom kondenseret mælk, smør, sirup, sukker, vaniljekorn og salt i en gryde, og smelt det over svag varme. Rør jævnligt, så massen ikke brænder på. Skru op, og kog massen, til den bliver gylden og danner seje bobler. Tag gryden af varmen.2. Hæld karamelmassen i et fad foret med bagepapir. Massen skal ca. være 1 cm tyk. Sæt fadet i køleskabet natten over.3. Rul massen til små, fine kugler med en teske. Skyl jævnligt hænderne under koldt vand, så de ikke varmer karamellerne for meget op.4. Sæt kuglerne i fryseren i en halv times tid.5. Smelt forsigtigt chokoladen over vandbad.6. Vend karamellerne i den smeltede chokolade, og drys med bladguld, inden chokoladen størkner. Tag evt. en lille portion karameller ud af fryseren ad gangen, så de ikke bliver for bløde.  Tip: Selv om chokolade aldrig skal i køleskabet, vil jeg alligevel opbevare guldkaramellerne der. De bliver nemlig hurtigt bløde.

Vind bog og billetter

Vind 2 x 2 billetter til Bogforum i Bellacenter d. 6.-8. november, hvor du kan møde en lang række forfattere og høre spændende foredrag. Oveni vinder du Annemette Voss' nye bagebog "Kagekarma" med hele 100 kreative opskrifter på kager og andre søde sager. Vi sætter 2 stk. på højkant.

Svar på følgende spørgsmål:

Hvad hedder Annemette Voss' nye bagebog?

Send dit svar inkl. navn og adresse til:

vindbogogbilletter@hjemmet.dk
senest mandag d. 19. oktober kl. 12.