Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Jordbærispinde med chokolade og mandler fra Hjemmet
Foto: Runa Pihlmann

Jordbærispinde med chokolade og mandler fra Hjemmet

Jordbærispinde med chokolade og mandler

Lav hjemmelavede ispinde med jordbær og fløde

Jeg har været så udspekuleret at forære min kære mand en ismaskine i 40-års fødselsdagsgave vel vidende, at jeg selv kommer til at bruge den mest. Til gengæld kender jeg ingen andre, der kan spise så meget is som ham, så den kommer faktisk os begge til gode.

Prøv også min opskrift på jordbærtærte med skyrcreme - TRYK HER

Tidligere har jeg lavet is uden ismaskine, og der er altså enorm stor forskel på en stenhård og lettere krystalliseret is og så den luftige og cremede slags, der kommer op af ismaskinen.

For at starte blidt ud lavede jeg først denne simple jordbæris fyldt med danske sommerjordbær. Den smager ganske enkelt vidunderligt, og ingredienserne skal hverken koges eller smeltes, men blot have en tur i blenderen.

Her har jeg hældt iscremen i isforme, men den kan selvfølgelig også bare kugles op til f.eks. isvafler eller serveres som friskt tilbehør til en tung brownie.

  

Ca. 1,2 liter

Arbejdstid: 30 min.

Frysetid: 25 min. (på ismaskine)

250 g friske jordbær

1 vaniljestang

100 g rørsukker

1½ dl sødmælk

1 dl piskefløde

1 spsk. citronsaft

1 knsp. salt

Pynt:

mørk chokolade

mandler (evt. tørristede) 

1. Skyl jordbærrene, og nip haserne af.

2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.

3. Kom jordbær, vaniljekorn, sukker, mælk, fløde, citronsaft og salt i en blender, og kør til ensartet konsistens.

4. Køl iscremen ned i køleskabet i 1 times tid.

5. Kør iscremen på ismaskine i ca. 25 min.

6. Kom iscremen i isforme, og lad dem fryse ind i et par timer. Pynt dem med smeltet chokolade og hakkede mandler ved servering.

 

Tip: Har du ikke en ismaskine, kan du hælde iscremen direkte fra blenderen og over i en isform. Stil formen i fryseren i ca. 3 timer. Pynt herefter ispindene med smeltet chokolade og hakkede mandler.

Se, hvad vi ellers skriver om: Runas madblog, Ispinde, Hjemmelavet is, Jordbær, Chokolade og Mandler