Pina colada med ananas, fersken og jordbær
Foto: Fra Delish.com Sommerens lækreste pina colada er i 3 lag... og du får opskriften lige her.

Pina colada med ananas, fersken og jordbær

Sådan laver du sommerens lækreste drink: En triple pina colada

Hvorfor lægge sig fast på den klassiske pina colada med ananas, når du kan kombinere den en jordbær pina colada OG en fersken pina colada? Sommerens lækreste pina colada er i 3 lag... og du får opskriften lige her:

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her på ALT.dk elsker en god pina colada – og derfor var vores glæde også stor (ja, faktisk triplestor), da vi faldt over denne skønne opskrift på en tre-lags-pina colada (det skal du nok ikke prøve at sige alt for mange gange, når du har drukket et par stykker, men lad nu det ligge…) på den amerikanske mad-site Delish.com

For hvorfor lægge sig fast på den klassiske pina colada med ananas, når du kan kombinere den en jordbær pina colada OG en fersken pina colada?

Det lyder næsten for godt til at være sandt og om ikke andet så virkelig besværligt. Men det er det faktisk slet ikke – du skal bare bruge en blender, en fryser og lidt tid. Se her, hvordan du laver den lækreste 3 lags pina colada:

Det skal du bruge:

Ca 1 dl rom
475 g ananas i tern (hvis ikke i sæson, så brug gerne dem fra dåse)
12 jordbær i tern 
2 små modne ferskner i tern (hvis ikke i sæson, så brug gerne dem fra dåse)
3 spsk. agavesirup eller honning
3 spsk. kokosmælk
Ca. 1 dl ananasjuice (brug evt. saften fra dåsen)
Masser af isterninger

PYNT: Halve jordbær og ristede kokosflager

Sådan gør du:

  • Start med at lave laget med ananas:
  • Tag 1/3 del af rommen og en 1/3 af ananasjuicen og blend det med:
    Ananasstykker
    1 spsk. agavesirup
    1 spsk. kokosmælk
    En håndfuld isterninger
  • Fordel ananaslaget i 3 høje glas og sæt glassene i fryseren i ca. 20 minutter.
  • Imens laver du laget med jordbær:
  • Tag 1/3 del af rommen og en 1/3 af ananasjuicen og blend det med :
    12 jordbær skåret i tern
    1 spsk. agavesirup
    1 spsk. kokosmælk
    En håndfuld isterninger
  • Fordel jordbærlaget over ananaslaget i de 3 høje glas og sæt glassene i fryseren igen i ca. 20 minutter.
  • Så laver du laget med fersken:
  • Tag den sidste 1/3 del af rommen og den sidste 1/3 af ananasjuicen og blend det med: Ferskenstykker
    1 spsk. agavesirup
    1 spsk. kokosmælk
    En håndfuld isterninger
  • Fordel ferskenlaget over ananaslaget og jordbærlaget i de 3 høje glas.
  • Pynt med ristede kokosflager og jordbær og servér.

TIP: Hvis du vil have pæne lag i dine drinks, så brug en ske, når du hælder blandingerne over hinanden. Vend skeen omvendt og hæld blandingen over – så lægger det sig pænere i glasset. Se i videoen her, hvordan du gør 

Kilde: Delish.com

Se, hvad vi ellers skriver om: Drinks og Velkomstdrink