TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

påskefrokost
Foto: Stine Christiansen/Styling: A Table Story/Opskrifter: Meyers Byd dine gæster på en lækker påskefrokost med disse skønne opskrifter fra Meyers...

Meyers påskefrokost: Gammeldags karrysild & varmtrøget laks

Byd dine gæster på en lækker påskefrokost med disse skønne opskrifter fra Meyers. Her får du to lækre opskrifter: En på gammeldags modnede karrysild og en på lækker varmtrøget laks med æggecreme - perfekte til en påskefrokost eller buffet.

De traditionelle påskeretterne stammer jo egentlig fra det klassiske, danske frokostbord, som vi også spiser til jul. Men forskellen er, at vi til påske kan toppe dem med et hint af det lune forår og de allerførste spæde urter og sprøde grøntsager, som titter op i køkkenhaven ved påsketid. Vi giver dig to af vores egne påskefavoritter, som du kan servere på dit påskebord. Opskrifterne er til seks personer, når de serveres som buffet.

Glæd dig til flere skønne opskrifter på en grøn påskefrokost fra Meyers - du får dem i ALT for damerne i næste uge (16/2019)

GAMMELDAGS MODNEDE SILD I DRESSING AF KARRY MED MILDE LØG, KNUDEKÅL OG KØRVEL

Meyers_Sild_smoer_broed.jpg 

Det skal du bruge:
400 gr. marinerede, gammeldags modnede sild i stykker (2-3 stykker pr. person)
100 gr. mayonnaise
1 dl drænet yoghurt 10%
3-4 spsk. glaskål i fine tern
1 spsk. kapers grofthakket
2 spsk. rødløg i fine tern
1 knivsspids stødt, sort peber
1 spsk. karry
1 spsk. æbleeddike
En håndfuld hakket kørvel (inkl. finthakket stilk)
Et nip sukker
Smag til med salt og peber
Kørvel til pynt

Sådan gør du:

  1. Hæld sildestykkerne ud i en si og lad dem dryppe af.
  2. Rør mayonnaise og yoghurt sammen og smag til med salt, peber, karry, sukker og æblecidereddike.
  3. Tern af glaskål, kørvel, kapers og rødløg vendes i dressingen.
  4. Tilsæt de drænede sild og vend det hele godt sammen.
  5. Anretning: Anret sildene i en skål og pynt med store, flotte kviste kørvel.

MANGLER DU ET GODT RUGBRØD TIL? Så prøv selv at bage Meyers mørke rugbrød

VARMRØGET LAKS MED ÆGGECREME, SPRØDE RADISER OG DILD Meyers_laks_aeggecreme.jpg

Det skal du bruge:
300-400 gr. varmrøget laks uden skind
4 kogte æg (hvoraf det ene hakkes groft til drys)
100 gr. mayonnaise
2 dl. creme fraiche 38%
1 spsk. dijonsennep
Et lille bundt dild, finthakket
Smag til med salt og peber
2 radiser i skiver til pynt
Masser af dild til pynt

Sådan gør du:

  1. Blend de tre æg glat med mayonnaise i en foodprocessor eller med en stavblender.
  2. Creme fraiche vendes i, og det hele smages til med sennep, salt, peber og finthakket dild.

Anretning: Anret æggecremen på et fad og drys med grofthakket, kogt æg. Pluk laksen i store stykker og læg stykkerne ovenpå på æggecremen. Pynt med radiser i skiver og store kviste af dild.

PRØV OGSÅ: Skøn påskemiddag: Krebsehalesalat, lammekoteletter & cheesecake med gækkebrev

 

 FÅ PÅSKEFROKOSTEN LEVERET LIGE TIL DØREN

Lad Meyers kokke klare køkkentjansen og forkæl dine gæster med en påskemenu, leveret lige til døren og klar til servering efter et minimum af køkkenforberedelse.

Glæd jer til gammeldags modnede sild, varmrøget laks med æggecreme, spæde salater, små kartofler, let sprængt Løgismosekylling og brød fra Meyers Bageri.

Du kan også vælge en grøn udgave af det traditionelle påskebord, hvor gode grøntsager, spændende delikatesser og fyldige salater indtager hovedrollen...

Begge menuer leveres lige til døren i hele landet fra 12. april – 22. april.

Læs mere og bestil her

Se, hvad vi ellers skriver om: Påskefrokost og Claus Meyer