I 2024 ligger påsken i uge 13 - skærtorsdagen er den 28. marts, Langfredag er den 29. marts, Påskesøndag den 31. marts og 2. påskedag er mandag den 1. april.
Faktisk er det bestemt efter forårsjævndøgn. Påskedagene falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet, skriver Kristendom.dk.
Grunden til, at det forholder sig sådan, er en meget kompleks historie. Derfor er det nemmere at huske sig selv på, at forårsjævndøgnet altid er d. 21. marts, og at påsken derfor kun kan falde mellem 22. marts og 25. april.
Faktisk er både Fastelavn, Kristi Himmelfartsdag, Store Bededag - som i mellemtiden er afskaffet - og Pinsen også definereret efter, hvornår påsken falder. Det er derfor, at disse dage også falder på forskellige datoer fra år til år. Dog kan du altid regne med, at påske falder i foråret, og du dermed skal tænke på at gemme æg i haven, klippe gækkebreve til venner og familie og pynte med påskeliljer på spisebordet. Ellers kan du være sikker på, at supermarkederne nok skal huske dig på det i tiden op mod påske.
Til påske kan du servere en lækker påskekage med kokos og citron.
Hvis man ikke nødvendigvis har styr på kristendommens a-å, kan det godt være lidt svært at forklare, hvad påske rent faktisk er. Derfor er det en god idé at huske på, det ifølge kristendommen er den største højtid, vi overhovedet har, skriver Folkekirken.dk.
Årstiden er nemlig den mest definerende og skæbnesvangre tid i Jesus skæbne. Guds søn, Jesus, blev nemlig korsfæstet langfredag, døde og genopstod på - jesus opstandelse, som man kalder det - den tredje dag – påskesøndag.
Derfor handler påskedagene blandt andet om håb, tilgivelse og fællesskab, men også om svigt, lidelse og død, skriver Folkekirken.dk.
Jesus blev korsfæstet i år 30 efter sin fødsel, fordi romerne under Pontius Pilatus anklagede ham for blasfemi. At det er en festlig højtid med familie, venner, kirkebesøg og god mad, skyldes, at man glæder sig over, at Jesus genopstod, præcis som han havde forudsagt inden sin død.
I daglig tale er det meget populært, at det, som egentlig fylder, er maden til påskefrokosten. Den tager tid, og skal planlægges og forberedes lang tid før, at familien kan sætte sig til bords med formål om at spise, til de revner. På mange måder minder det lidt om juledagene, for i mange danske hjem serveres der også snaps til påskefrokosten samt varm mad.
Er du i tvivl om, hvad du skal servere til den kommende påskefrokost, har vi hjulpet dig lidt på vej med en masse inspiration på alt.dk.
Da det for mange familier er traditionsbundet at spise lam, har vi selvfølgelig bikset en opskrift sammen til dig på den perfekte lammekølle. Vi har også stykket en hel menu sammen til dig med opskrifter til alt og en indkøbsliste, der måske gør påskedagene lidt mere overskuelige for dig og familien - måske kan du endda finde tid til så at lave hjemmelavede påskeæg.
Vi har også flere forslag til en mere grøn påskemenu, ligesom du selv kan gå på opdagelse i vores hav af opskrifter, der byder på alt fra påskebuffet, påskekage til gourmetoplevelse.
Til påske kan du også servere en lækker påskekage med kokos og citron. Det er en af de mange lækre påskekager, vi har på alt.dk.
Det er ikke kun det varme bord, der er vigtigt til middagen. Når kaffen bliver sat på ved eftermiddagstid, skal der også lidt sødt til ganen - måske endda en dejlig påskekage. Det er næsten tradition at have en eller anden form for påskeæg - måske endda hjemmelavede påskeæg - på bordet eller at give hinanden påskeæg. Og du kan sagtens selv lave dem, hvis tiden er til det. Prøv f.eks. påskeæg med smag af hvid chokolade, brombær og lakrids eller dem med pistacie og orangenougat.
Vi har også samlet de bedste opskrifter på f.eks. påskekage, citronmåner eller påskesmåkager. Det behøver nemlig ikke nødvendigvis at være det klassiske påskeæg, der skal pynte til påskefrokosten.
"Gæk, gæk, gæk. Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker!" Sådan lyder den originale remse i ethvert gækkebrev – nogle er dog blevet opgraderet med nye, sjove versioner. Vil du gerne have lidt andet end det klassiske, har vi samlet 19 forskellige vers, du kan skrive i dit nyklippede gækkebrev.
Hvis du i forvejen har DIY-hatten på, kan det være, at du skal udvide dette års påskebord med hjemmelavede, selvmalede påskeæg. Mal f.eks. sjove æg i babushka-stilen, som isvafler eller med guld og glimmer. Her er det kun fantasien (og måske remedierne), der sætter grænser.
Er du mere til håndarbejde, har vi også utallige artikler på alt.dk, hvor du kan klippe små, søde påskeharer eller lave dine helt egne æggevarmere til påskebordet. Det vil med garanti vække beundring hos gæsterne.
Uanset hvordan påsken ser ud hos dig i år, så håber vi at kunne hjælpe med alt slags inspiration til både mad, mode, påskepynt og sødt.
Sidder du med familien og fejrer påske og indser, at der ikke er så meget at tale om? Så kan du måske underholde med de her ti facts om den kristne højtid.
De fleste steder, hvor man holder påske, er det de kristne traditioner, der holdes i hævd. Men ligesom med påskeharen, der egentlig ikke har noget med selve højtiden at gøre, findes der mange forskellige måder at fejre påsken på rundt om i verden.
Her kommer tre eksempler.
Mange steder i Frankrig bruger man skikken at lave et gigantisk omelet. Fejringen er dog især stor i byen Bessières, hvor 'Broderskabet af den gigantiske omelet' har kokkereret den gigantiske omelet af 15.000 æg hvert år i påskeugen. Ifølge sagnet har omeletten ikke noget med nadveren eller det sidste måltid at gøre, selvom det ville være oplagt at tro.
I Bermuda har man en hyggelig tradition med at sende hjemmelavede drager til vejrs for at symbolisere Jesu død og opstigen til himlen. Dragerne er lavet af træpinde og servietpapir.
I Filippinerne kan man fejre påske ved at lade sig nagle op på korset i en korsfæstelse. Som regel er det kun filippinere selv, der må lade sig korsfæste for at symbolisere Jesu død, men danske Lasse Spang Olsen har faktisk prøvet det i 2014. Han fik ti centimeter lange søm gennem hænderne og fødderne og hang derefter på korset i 15 minutter. Korset havde heldigvis en fodstøtte, men Lasse Spang Olsen beskrev dengang oplevelsen som den mest smertefulde oplevelse, han har haft.
"Hvornår er det påske?" og "hvornår falder de enkelte påskedage?" - De spørgsmål kan man med rette stille hvert eneste år. Påsken falder nemlig som nævnt på forskellige datoer om foråret hvert år. Det har at gøre med forårsjævndøgn og fuldmånen. Påsken falder nemlig altid første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn hvert år. Forårsjævndøgn falder på samme dato hvert år, og derfor kan påsken kun falde mellem 22. marts og 25. april - alt efter månens cyklus.
Der er dog ikke noget at sige til, at man ikke lige kan huske, hvornår den ene og anden fuldmåne falder, og derfor har vi lavet et lille overblik over de fem påskedage de næstkommende år, så du kan holde styr på datoerne i den kristne påske de næste mange år.
Den kristne påske falder som følger i 2024: