Se 4 bud på sund fastfood
ALT for damerne

Se 4 bud på sund fastfood

Se 4 bud på sund fastfood

Af Majbritt Louring Engell (foto: Maria Nørregaard) 10.dec.2013 Mad

Kulhydratfattig kyllingeburger med auberginefritter 
Denne burgeropskrift består hovedsageligt af sundt fedt fra avocado, pesto, nødder, olie og protein fra kyllingen. Burgerbollerne er nemme at lave og rigtigt gode til madpakken.

Se opskriften her

Friske forårsruller med oksekød
En nem og hurtig ret, som primært indeholder protein. Den mætter godt og booster din forbrænding.

Se opskriften her

Hjemmelavede nachos med kylling, ost og avocado 
Normalt ville denne ret bestå primært af kulhydrat og fedt, men her er den lavet som en proteinbombe med sunde fedtstoffer.

Se opskriften her

Det kan godt lade sig gøre at nyde en burger eller en pizza, som også gavner din sundhed – lav den selv, og spis med god samvittighed. De fleste, jeg taler med om livsstil og kost, tyr typisk til fastfood, når de er stressede. Ofte er fortællingen, at samvittigheden er sort, når pizzabakken er tom, og at følelsen i kroppen dagen derpå ikke er til at prale af. Tværtimod kan det mærkes både på søvn, energiniveau og appetit, at kroppen ikke har fået den optimale benzin at køre på.

Sådan optimerer du dine fastfoodmåltider:
■ Erstat hvidt brød med f.eks. fuldkornstortilla, rispapir eller bag selv-brød af f.eks. æg, ost og fibre. ■ Lav bønne-, squash- eller auberginefritter i stedet for kartoffelbåde eller pomfritter
■ Erstat mayonnaise og ketchup med en skyrmayonnaise og en sukkerfri ketchup. Skyren er rig på protein, og når du bruger fuldfed mayonnaise, får du sunde fedtstoffer fra rapsolien, som indgår i mayonnaisen.
■ Ketchuppen kan du nemt lave selv af grønt, tomater og tomatpure.
■ Kom godt med magert kød i dine retter, og brug rigeligt med kød på din hjemmelavede pizza eller i din hjemmelavede burger.
■ Skal du bruge ost, kan du med fordel bruge en 17% ost eller 17% feta.

Pizza med jordskok og bresaola
Det er hurtigt at lave pizza oven på en tortilla, og det smager supergodt. Tortillaen er god, fordi den har et lavt glykæmisk indeks, dvs. at den påvirker dit blodsukker langsomt. Kom rigeligt med protein oven på tortillaen.

Se opskriften her

Om eksperten
Majbritt Louring Engell, 35 år, master i fitness og træning og professionsbachelor i ernæring og sundhed. Hun er forfatter til flere bestsellerbøger med fokus på slankemad. Medejer af Netslank, Frk. Skrump Kostklinik, Diætistklinikken.dk.


Henter...