SPONSORERET indhold

7 smarte tip: Sådan holder frugt & grøntsager sig friske i længere tid

Hader du også, når de friske grøntsager hænger med næbbet, allerede dagen efter du har købt dem? Og er du træt af kartofler, der spirer og bananer, der får brune pletter? Så se lige med her:

Af: Hanne Bang Foto: foodfolio / Alamy Stock Photo
17. maj. 2017 | Mad | ALT.dk

Her får du de bedste tip til at holde frugt og grønt friskt i dit køkken (via: First Media Blossom)

 

1. Bananer med brune pletter
Findes der noget værre en bløde brune bananer? Med mindre du skal bruge dem til bananpandekager - eller banankage - så er det rarest at bananerne holder sig friske og gule. Det gør de i længere tid, hvis du pakker enderne på bananklasen ind i husholdningsfilm.

SE OGSÅ: Sådan opbevarer du frugt og grøntsager korrekt

2. Bløde jordbær
De fleste kender sikkert til, at have købt en stor bakke lækre saftige jordbær, der når at blive bløde og kedelige, inden man får dem spist. Sådan behøver det ikke at gå - hvis du følger instruktionerne i videoen og lægger de firske jordbær i en blanding af eddike og vand, så skulle jordbærrene holde sig friske og sprøde i lang tid.

3. Kartofler, der spirer
Mange opbevarer løg og kartofler sammen, men det er faktisk en virkelig dårlig ide. Løgene får nemlig kartoflerne til at spire - så opbevar i stedet dine kartofler sammen med dine friske æbler.

LÆS MERE: Guide: Her kan du selv plukke jordbær

4. Slatne salatblade
Det er super nemt og lækkert at købe poser med salatblade i supermarkedet, men tit bliver salaten meget 'træt' og slatten på utroligt kort tid. Det kan du forhindre ved at hælde salaten ud af posen, og komme den i en plastikbeholder. Oven på salaten i plastikbeholderen lægger du et stykke køkkenrulle, der suger den overskydende fugt fra salatbladene. Det skulle forhindre salaten i at blive slatten, og holde den frisk i længere tid.

5. Champignoner, der bliver bløde og brune
De fleste champignoner du køber i supermarkedet, eller hos grønthandleren ligger i en papbakke med film over - det har de ikke super godt af, hvis de skal kunne holde sig hjemme i dit køkken. Hæld i stedet dine shampignon over i en papirspose, så holde de længere.

LÆS OGSÅ: Nu kan du ånde lettet op, hvis du har haft dårlig samvittighed over at drikke kapsel-kaffe 

6. Broccoli & selleri
Broccoli skal være frisk og crispy og selleri-stænger skal bestemt ikke være slatne. De undgår du, ved at pakke dem ind i sølvpair.

7. Frisk krydderurter og friske asparges
Vi ELSKER friske asparges, når de er i sæson - og vi er lige så pjattede med friske krydderurter. Vi er dog ikke så pjattede med krydderurter, der bliver kedelige  - og asparges, der hænger med næbbet, lige så snart de har forladt supermarkedet eller grønthandleren, og er kommet hjem på køkkenbordet. Og nu har vi lært, at de bare skal sættes i vand. Det er da smart, ikk'?

FIK DU LÆST: Sådan lykkes du med krydderurter i vindueskarmen

Anbefalet til dig