sponsoreret indhold
Vegansk gæstemiddag: Sådan imponerer du med lækre, veganske retter
SPONSORERET indhold

Vegansk gæstemiddag: Sådan imponerer du med lækre, veganske retter

Hvad serverer du, hvis du får en veganer på besøg, og hvor meget hensyn skal du tage? Vi guider dig til at få sammensat en vellykket veganermiddag, som alle kan nyde.

04. mar. 2019 | Mad | Becel

Datoen er sat, gæsterne er inviteret, og det eneste, du mangler, er at sammensætte menuen. Ofte kan det klares nemt, men hvis en af gæsterne har særlige madvaner, kræver det, at du er lidt ekstra opmærksom og kreativ, inden du skriver indkøbssedlen.

Får du eksempelvis en veganer på besøg – og er du selv vant til at spise kød – er du nødt til at tænke lidt anderledes, end du måske normalt ville gøre. Og det er helt forståeligt, hvis det virker kompliceret og besværligt at sammensætte en middagsmenu.

Men faktisk behøver det ikke at være så svært, og du behøver ikke nødvendigvis at lave særlige anretninger til veganeren. For vegansk mad er for alle.

I samarbejde med Becel giver vi dig her fem tips til, hvordan du laver en lækker middag, som alle dine gæster kan nyde – uanset om de er veganere, vegetarer eller kødspisere. I bunden af artiklen finder du desuden et eksempel på en vegansk middagsmenu med tre lækre opskrifter.

1) Få styr på behovet

Først og fremmest må du finde ud af, præcis hvilken type kost din gæst spiser. Der er f.eks. stor forskel på, om vedkommende lever vegetarisk eller vegansk. Mens veganere udelukkende spiser plantebaseret kost, vil vegetarer som udgangspunkt ikke have noget imod at spise animalske produkter som æg, mælk og honning.

Men spørg hellere for en sikkerheds skyld. Der findes mange måder at være veganer og vegetar på, og din gæst bliver sandsynligvis kun glad for, at du tager hensyn.

2) Lav mad for alle

Det er aldrig sjovt at være til en middag, hvor man føler sig til besvær. Derfor er det en god idé at lave en ret, som alle gæsterne kan spise – uanset om de spiser kød eller ej. Der findes masser af lækre veganske retter, som hele middagsselskabet kan nyde (find opskrifter længere nede i artiklen), og måske kan du endda være med til at udvide dine gæsters madhorisont en smule ved at servere vegansk mad. Hvis du synes, at det er nødvendigt med lidt kød, kan du overveje at tilberede det ved siden af og servere det på et fad for sig. På den måde kan gæsterne frit vælge det til eller fra.

3) Læs ingredienslisterne

Det er åbenlyst at du skal gå uden om bøfferne og stegen i køledisken, men hvis du skal lave en vegansk middag, er der også andre ting på supermarkedshylderne, som du skal holde dig fra f.eks. mælk, honning og æg. Nogle præfabrikerede produkter indeholder desuden skjulte animalske produkter som gelatine og fiskesauce, så det er en god idé at læse ingredienslisterne. Du kan også kigge efter det internationale veganerlogo eller de grønne mærker fra Dansk Vegetarisk Forening, der er en garanti for, at produktet er vegetarisk/vegansk.

4) Husk fedtstoffet

Veganere undgår også animalske fedtstoffer som smør, hvilket man måske hurtigt kan komme til at glemme, hvis man ikke selv er veganer. Heldigvis kan du nemt udskifte de animalske fedtstoffer med plantebaserede fedtstoffer som Becel, som er ideel til stegning og bagning.

Og så smager det ovenikøbet godt! En kvalitativ smagstest fra 2019 med 24 kvinder i alderen 25-55 år gav samme point til Becel, olivenolie, solsikkeolie, kokosolie og smør anvendt til stegning og bagning af grønt, fisk, kød og bagværk.

Ved at vælge Becel frem for animalske fedtstoffer gør du også en god klimavenlig gerning. Produktionen af de plantebaserede produkter udleder nemlig langt mindre CO2 end produktionen af de animalske produkter, og sammenlignet med smør er Becel næsten 60 procent mere klimavenligt. Det viser en livscyklusanalyse foretaget af Becel*

Desuden er Becel lavet af gode ingredienser fra naturen såsom vegetabilske olier fra raps, solsikker og hørfrø, der er rige på omega-3 og har et højt indhold af umættet fedt, som er sundere og bedre for kroppen end det mættede fedt, der kommer fra animalske ingredienser.

5) Søg inspiration

Hvis du har svært ved at finde ud af, hvilken vegansk ret du kan lave, så spørg evt. din veganergæst til råds. Husk på, at vedkommende er vant til ikke at spise kød, og at vedkommende sikkert har en masse gode og lækre opskrifter i ærmet, som hun/han med glæde vil dele ud af.

Derudover findes der masser af gode, nemme og sunde opskrifter på nettet bl.a. på Becel.dk. Nedenfor har vi samlet tre favoritter, der til sammen udgør et lækkert bud på en vegansk gæstemiddag. Velbekomme.

Vegansk gæstemenu:

FORRET: BRÆNDT BROCCOLI OG BLOMKÅL MED GRÆSKARPESTO
Selvom denne ret lyder simpel, betyder det ikke, at den ikke smager fantastisk. Brug den som snack, som tilbehør eller som forret.

becel-brandt-broccoli.jpg

4 portioner | 25 minutter

INGREDIENSER

3 spsk. Becel Flydende Original

1 broccoli hoved

1 blomkålshoved

2 fed hvidløg, presset

2 dl græskarfrø

2,5 dl Cremefine Plantebaseret

1 bdt. basilikum

Salt og peber

SÅDAN GØR DU

  1. Sæt ovnen på 200°C. Kom Becel Flydende samt salt og peber på blomkålen og broccolien. Kom grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 20 minutter, indtil de er bløde.
  2. Kom den resterende madolie i en gryde på medium varme og kom hvidløg i. Tilsæt derefter græskarkernerne, indtil de tager farve. Tilsæt Cremefine Plantebaseret og lad blandingen komme i kog. Kom Cremefine-blandingen i en foodprocessor og blend hurtigt.
  3. Tilføj basilikum og blend hurtigt, så blandingen stadig er ”grov”. Tag grøntsagerne ud af ovnen og fordel dem på et fad. Hæld sovsen over grøntsagerne og servér.

HOVEDRET: VEGANSK OG CREMET HVEDEKERNE-OTTO

Denne lækre veganske opskrift er et dejligt alternativ til den klassiske risotto. Ved at bruge korn får retten mere bid, men samtidig bevares den dejlige cremede smag, man kender fra risotto, ved at tilsætte Cremefine Plantebaseret.
Tip: Du kan også prøve retten med spelt, perlebyg eller perlerug.

becel-hvedekerneotto.jpg

4 portioner | 20 minutter

INGREDIENSER

2 dl hvedekerner

4 dl vand

3 spsk. Knorr grøntsagsfond

1 gyldent løg, grofthakket

¼ knoldselleri, skåret i 2x2 cm terninger

2 spsk. Becel Flydende Original

100 g revet vegansk parmesan

1 dl Cremefine Plantebaseret

½ citron

1 æble, skåret i 2x2 terninger

½ dl friskhakket persille

Peber

SÅDAN GØR DU

  1. Steg løg og knoldselleri i Becel Flydende på medium varme.
  2. Tilsæt hvedekernerne og lad det stege i ca. 1 minut. Tilsæt vand og Knorr grøntsagsfond og lad det koge i ca. 10 min. 
  3. Tilsæt Cremefine Plantebaseret og lad det koge i ca 2 minutter.
  4. Kom dernæst den veganske ost i og rør godt rundt.
  5. Smag til med citronsaft og peber. Top med æbletern og persille.

DESSERT: VEGANSK RAW-CAKE

Overrask dine venner med denne lækre og nemme veganske raw-cake.

becel-raw-cake.jpg

Ca. 8 stykker | 30 minutter / 120 minutter

INGREDIENSER

Kagebund:

150 g friske dadler uden sten

50 g mandler, grofthakket

4 spsk kakaopulver (evt. rå)

100 g kokosmel

4 spsk Becel Flydende

½ tsk vaniljepulver

Cashewcreme:

100 g cashewnødder, usaltede (lægges i blød minimum 20 minutter)

50 g kokosmel

175 ml kokosmælk

Friske bær til at pyntekagen (evt. mynteblade)

SÅDAN GØR DU

  1. Kagebund: Kom alle ingredienserne til bunden i en foodprocessor (alternativt en blender) og blend, indtil massen er sammenhængende. Bruger du en blender, skal du stoppe et par gange undervejs og skrabe dejen ned af kanterne med en ske.
  2. Fordel dejen i en rund form (ca. 20 cm i diameter), der er beklædt med bagepapir. Pres dejen godt sammen og sæt kagen i køleskabet eller fryseren i et par timer.
  3. Cashewcreme: Læg cashewnødderne i blød i minimum 20 minutter – gerne natten over. Hæld vandet fra cashewnødderne og kom dem, samt de øvrige ingredienser, i en foodprocessor og blend, indtil du har en lækker creme. Jo længere tid du blender, jo blødere og finere bliver cremen.
  4. Husk dog at stoppe et par gange undervejs og skrab cremen ned af kanterne, så alt bliver blendet lige fint.
  5. Anretning: Tag kagen ud af formen og stil den på et fad. Fordel cashewcremen på kagen og pynt med friske bær og evt. drys flormelis og friske mynteblade.

* Becel er plantebaseret og derfor mere miljøvenlig. En livscyklusanalyse udført i overensstemmelse med ISO 14040 og 14044, ledet og gennemgået af uafhængige eksperter, viser, at Becel Flydende har mindst 59% lavere drivhusgasemissioner pr. kilo produkt end smør (fedt 80%) produceret i Danmark.

Anbefalet til dig