Vin for begyndere
SPONSORERET indhold

Vin for begyndere

Af: Louise Gade Sig Foto: Bulls
15. feb. 2011 | Mad | ALT for damerne

Hvad betyder vin?

 

Vin er en fællesbetegnelse for alkoholiske drikke fremstillet ved gæring af druer.

 

Hvor kommer vinen fra?

 

Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Tyskland er de største og mest kendte vinproducenter. Uden for Europa er de vigtigste vinproducerende lande Australien, USA, Argentina, Chile, New Zealand og Sydafrika. Inden for de seneste to år har Chile sat sig på førstepladsen som den største leverandør af vin til Danmark. Men vine fra samme område, fremstillet på de samme druer og på samme måde, kan smage forskelligt.

 

Hvilke slags vin findes der?

Vin opdeles typisk i to hovedkategorier:

 

Bordvine. Rødvin, hvidvin, mousserende vin med cirka 14 % alkohol

Hedvine. Søde eller tørre vine med lidt højere alkoholindhold. Herunder aperitifvine

 

Rødvine fremstilles af blå druer, hvidvine af grønne druer eller af blå druer uden skal.

 

Hvad hedder de mest populære rødvinsdruer?

 

Merlot

Stammer fra Frankrig, Bordeaux. Merlot er den mest udbredte druesort i Bordeaux. Merlot-vin er en let drikkelig vin, som mange, specielt kvinder, synes om. Merlot giver en blød, medium-fyldig vin med smag af blomme og chokolade. Passer godt til kalve- eller oksekød.

 

 

Cabernet Sauvignon

 

Stammer fra Frankrig, Bordeaux . En vin fremstillet på Cabernet Sauvignon har typisk stor intensitet, er mørk violetrød og dufter af solbær, blomme og krydderi. Indeholder typisk meget tannin (garvesyre), som giver vinen lang holdbarhed. En typisk vin til de røde bøffer.

 

 

Pinot Noir

Kommer fra Frankrig, Bourgogne, Alsace. Pinot Noir-druen reagerer kraftigt på temperaturudsving, og går let i stykker efter plukning. En vellykket Pinot Noir-vin kan være en af de største vine i verden. Når den er bedst, er den meget frugtrig og smager af sorte kirsebær, krydderi, hindbær og solbær. God til lettere mad som fjerkræ eller kalv.

 

 

Hvad hedder de mest populære hvidvinsdruer?

 


Chardonnay

Kommer fra Frankrig, Bourgogne. En meget nem drue, som relativt let tilpasser sig forskellige klimaer. Druen dyrkes med gode resultater i stort set hele verden og anvendes også i mange champagner og mousserende vine. Har ofte en nærmest smøragtig fylde og en duft af tørret frugt. God til magert svinekød og fede fisk f.eks. laks.

 

 

Riesling

Stammer fra Tyskland og Frankrig, Alsace. Riesling er ofte lettere og mere forfriskende vine end vine lavet på Chardonnay-druen. Smagen kan variere fra det søde til det tørre. Kendetegnede for druen er den mineralske duft af petroleum. Ofte en meget frisk hvidvin med smag af frugt og honning. Anbefales med dampet fisk og cremede supper.

 

 

Sauvignon Blanc

Stammer fra Frankrig, Bordeaux. Den er bedst, når den er ung, men kan godt tåle lidt lagring. Bør dog ofte nydes inden for de første tre år. Den dufter og smager ofte lidt urteagtigt, men kan også pege i retning af grønne blommer, friske æbler og hyldeblomster. Går godt sammen med krydrede forretter eller som en aperitif.

 

 

 

 

Nøgleord i denne artikel: Vin, begyndere, guide, kvinder, Sauvignon Blanc, Riesling, Chardonnay, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Merlot, bordvine, hedvine, rødvine.