"Når jeg møder alle de her unge mennesker, tænker jeg: Hvor er din mor henne?"

Eva Riedel giver, nærmest undskyldende, en rundvisning. "Det er altså ikke rocket science," siger hun og åbner dørene til musikrummet, tv-rummet, computerrummet og spiserummet på tredje sal i det anonyme højhus i Sydhavnen. "Alle kan gøre det her."

Vi er på Hellebro, et værested for hjemløse og udsatte unge i København, som har åbent dagligt fra kl. 16 til 22. Her er der graffiti på væggene, kaffe på kanden og mulighed for at få et bad eller et varmt måltid mad, hvis man skulle have brug for det.

Og det er der en hel del unge, der har i dag, fortæller 48-årige Eva Riedel, som stiftede Hellebro i maj sidste år. Stedet er drevet af frivillige og kører primært rundt på donationer fra private virksomheder uden hjælp fra det offentlige. Sidste jul var det for eksempel Magasin og SuperBrugsen, der donerede mad og julegaver til de unge, og lokalerne er huslejefri i to år, fordi Eva Riedel fik forhandlet en aftale på plads med sin tidligere arbejdsgiver.

- Vi er ikke professionelle. Der er ingen af os, der er behandlere eller socialrådgivere. Vi er helt almindelige mennesker, som har et værdigrundlag, der handler om, at når man har et overskud, så er det godt at hjælpe andre mennesker, siger Eva Riedel, der først og fremmest stiftede Hellebro, fordi hun var frustreret over tabt potentiale blandt de unge.

- De skal koncentrere sig om deres uddannelse, om deres arbejde, om at blive gode, ordentlige mennesker, som har lyst til at bidrage til familien, til samfundet og til hinanden. Men det kan de bare ikke, hvis de skal bruge kræfter på spørgsmål som: Hvordan skal jeg få mad? Hvor skal jeg sove? Lugter jeg? Trænger jeg til et bad? Hvordan kan jeg få vasket mit tøj? Det kan man ikke, siger hun.

LÆS OGSÅ: Tidligere ung hjemløs: ”Jeg ved ikke, hvad fanden jeg vil med mit liv”

Et trygt alternativ for de unge
Tanken bag Hellebro har været at give de unge et trygt alternativ til de mere traditionelle væresteder for hjemløse, hvor stoffer og vold er en del af billedet, fortæller Eva Riedel.

- Vi vil gerne have, at de unge føler sig velkomne og gør det til deres eget sted. Men de skal også selv tage initiativ og ansvar, siger hun og forklarer, at de cirka 20 frivillige på Hellebro for eksempel hjælper de unge med at søge arbejde eller praktik og komme i uddannelse.

Unge hjemløse er en broget flok og svære at karakterisere, fortæller Eva Riedel. Hellebros besøgende er lige dele etniske og ikke-etniske danskere og i aldersgruppen 18 til 29 år. Nogle af dem har været på kant med loven, men der er ofte forskellige årsager til, at de er blevet hjemløse eller har svært ved at finde fast adresse. Det skyldes især problemer i hjemmet, og at det er blevet sværere at finde boliger, der er til at betale, siger Eva Riedel, som ikke mener, at der er tilstrækkeligt med hjælp at hente i det offentlige.

- Folk kan ikke forstå det og tænker "selvfølgelig er der nogen, der tager sig af dem." Men det er der ikke. De er simpelthen ikke "dårlige" nok. Hvis de var misbrugere eller psykisk syge eller hardcore kriminelle, så er der nogle helt andre hjælpemidler, som træder i kraft, siger Eva Riedel og fortæller, at det er lykkedes at få flere af de unge i skole og arbejde på Hellebro.

- Vi skal have aktiveret potentialet. Hellebro har 100 unge, og der er intet i vejen med nogen af dem. De kan allesammen arbejde og gå i skole. De kan være med til at betale din og min pension og øge produktiviteten, i stedet for at komme til at koste samfundet mellem 12 og 15 milliarder, siger hun.

- Det er almindelige unge mennesker. Det kunne være alles børn det her.

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at være hjemløs

Flyttede selv hjemmefra som 15-årig
Eva Riedel kommer oprindeligt fra Nordsjælland, og det kan man godt fornemme på accenten med de høje a'er. Hun er blevet kaldt en "velmenende hattedame" af folk i systemet, som frygter, at hun ikke aner, hvad hun laver. Men de skulle bare vide, siger hun.

- Jeg har klaret mig selv, siden jeg var 15, og jeg ved godt, hvor ensomt det kan være. Der er ikke noget buhu over det overhovedet, men det behøver ikke være sådan, siger Riedel, der flyttede hjemmefra som 15-årig, da hendes forældre blev skilt og alt "gik op i hat og briller" i hjemmet i Rungsted.

- De kunne ikke overskue andet end deres eget drama. Alt var så pænt og ordentligt på facaden, men det spillede ikke, siger hun.

- Jeg kom til et punkt, hvor jeg tænkte: Hvis ikke jeg skal blive skadet, så bliver jeg nødt til at træde i karakter nu og sige: Nu må jeg lige passe på mig selv.

Hvor er forældrene henne?
I dag undrer Eva Riedel sig over, hvor forældrene til de hjemløse og udsatte unge er henne. De bærer en stor del af skylden, mener hun.

- Det er forældrene, som ikke træder i karakter overfor deres børn. Det er der ingen tvivl om. Mange af de unge ved ikke, hvad Dong er. Hvordan kan man ikke vide, hvad Dong er? De ved ikke, hvordan man betaler en husleje. Det der med email er også en lille smule besværligt, for så mister man jo sit password osv.

- Når jeg møder alle de her unge mennesker, tænker jeg: Hvor er din mor henne?, siger Eva Riedel, der selv er mor til 18-årige Andreas. Da han var fem år gammel og lærte at skrive sit eget navn, fik hun ham til at skrive under på, at han ikke måtte flytte hjemmefra, før han fyldte 30, fortæller hun grinende. Men hun er også benhård og har opdraget ham til, at han skal kunne klare sig selv.

- Det er fantastisk med alle de unge, der har velhavende forældre. Jeg gør det jo også selv, pylrer om min søn. Men han har også været ude og haft sine jobs. For det er frihed under ansvar. Du skal kunne og ville selv. Hvis du vil have en tatovering, så betaler du den selv.

LÆS OGSÅ: Heidi mistede sit hjem: ”Alle kan blive hjemløse”

Det er ikke "synd" for nogen
For selvom det ikke var "skidefedt" at skulle stå på egne ben som 15-årig, lærte hun meget af at skulle klare sig selv, fortæller Eva Riedel.

- Meget kan man sige om min generation, men vi føler os ikke berettigede til noget, som de unge gør i dag. De giver hurtigt op. Eva Riedel stiller derfor også krav til de unge på Hellebro

- Vi spørger alle: Hvordan har du sovet i nat? Er du OK? Og så får de noget at spise og drikke eller et bad og et spil Uno. Men vi behøver ikke at vide, at din far var en røv, og din mor hun slog dig, og at det hele i øvrigt er i opløsning. Det er ikke fordi, vi ikke kan rumme det, men hvis man bliver i smerten efter at være blevet svigtet, så bliver man i offerrollen, og så er det meget svært at være i nuet. Og det er i nuet, at du kan tage imod omsorg. Det er i nuet, at du kan træde i karakter.

- Det er ikke synd for nogen ude på Hellebro. Punktum. Vi vil simpelthen ikke tale om det. For så er du et offer, og vi har rigeligt med ofre. Vi skal ikke have flere ofre.

Travlt med at skaffe penge
Lige nu er der pres på for at skaffe penge nok til at holde Hellebro åbent. Til maj næste år skal de nemlig begynde at betale husleje, og nu nærmer vinteren sig for alvor.

- Vi løfter en stor social opgave herude, siger Eva Riedel og opfordrer til, at det offentlige og private bliver bedre til at arbejde sammen, i stedet for eksempelvis at konkurrere om de samme fondsmidler. Hun håber, at der slet ikke er brug for Hellebro om to-tre år, men indtil videre er der nok at se til.

- Lige om lidt er det ikke nok at have åbent fra kl. 16 til 22. De står ude på gaden og venter på os om vinteren fra kl. 12.30, for der er ingen steder at være.

LÆS OGSÅ: Anne Mette Beckmann: Frustrerende at være hjemløs

LÆS OGSÅ: Hjemløse bliver hyret til at ligge i kø efter sneakers

LÆS OGSÅ: Se video: Ville du genkende din egen søster, hvis hun var hjemløs?