Amdanda Nørgaard

Foto: Jakob F.S. Her er 12 kendte kvinders anbefalinger til de bedste dufte.

12 kendte kvinder: Her er min yndlingsduft

Der er intet som en duft, der kan vække vores minder og følelser. Her tipper 12 skønne kvinder om deres absolutte duftfavoritter, der tæller mere og andet end parfumer.

Pernille Rosenkilde

Farverig influencer, designer og kreativ konsulent 

pernille-rosenkilde.jpg

Min yndlingsduft er...

marc-jacobs.jpg

 

 … ”Rain” Fra Marc Jacobs. Den dufter af dengang for 10 år siden, hvor jeg blev forelsket i ham, der endte med at blive min forlovede. En genial sommerduft er også Eau de Soleil Blanc fra Tom Ford. Den tager dig direkte til Italien. Rain, Marc Jacobs, 100 ml edt, 499 kr.

Liv Winther

Tidligere makeupartist og skønhedsredaktør, nu iværksætter 
Liv_winther.jpg

Min yndlingsduft...

Byredo.jpg… har jeg lidt glemt at bruge de seneste par år. Af gode grunde kommer man lidt væk fra at bruge parfume, når man er gravid, ammer eller lige er blevet mor, som jeg blev i 2017. Og parfume er jo også lidt umoderne. Men jeg elsker, hvordan en duft kan frembringe minder og følelser, og det gør Byredos Gypsy Water for mig. Gypsy Water, Byredo, 50 ml, 1.500 kr.

Amanda Nørgaard

Kreativ iværksætter, yogalærer og model

amandanorgaard.jpgMin yndlingsduft er...caudalie.jpg

 … min absolutte favorit fra Caudalie. Jeg har brugt denne her duft i mere end seks år, og jeg får store komplimenter for den hver dag. Thé Des Vignes, Caudalie, 50 ml edt, 270 kr.

Lærke Kløvedal

Journalist, madanmelder og radiovært på "Det sidste måltid"

laerke-kloevedal.jpgMin yndlingsduft er…

Escentric Molecules.jpg… Molecules. Det er en duft, der har været en trofast følgesvend, siden jeg for mange år siden stoppede en kvinde på cykel efter at have forfulgt hende et par kilometer, fordi jeg syntes, hun duftede så godt, at jeg blev nødt til at få navnet på hendes parfume. Escentric Molecules 01, 100 ml edt, 900 kr.

Stine Liebman

Sanger, speaker og stemmecoach

stine-liebman.jpg

Min yndlingsduft er...

therepy.jpg

 … en duft, jeg altid har med mig i tasken. Da jeg ikke kan tåle parfume så godt efter mine graviditeter, så er jeg glad for at supplere med naturlige dufte med æteriske olier, f.eks. Warm Meadow Body Oil fra Therapy No. 17. Warm Meadow, Therapy No. 17, 100 ml, 250 kr.

Anne-Sophie Lahme

Kogebogsforfatter og madekspert

anne-sophie-lahme.jpg

Min yndlingsduft er...ByKorsholm.jpg

 ... frisk luft og så Strength Body Oil fra By Korsholm. Jeg er ikke særligt glad for parfumer, men jeg nyder virkelig den følelse, der følger med denne ayurvediske olie, der fugter min hud i dybden, og som har en fantastisk duft. Body Oil, Korsholm, 100 ml, 245 kr.

Malou Martens Deichmann

Selvstændig med fokus på træning og sundhed for alt fra veteraner til elitesportsfolk og ældre 

deichmann.jpg

Min yndlingsduft...

lavendel-olie.jpg… lavendel. Jeg har altid haft parfumeallergi og derfor holdt mig fra alt med duft i, hvilket var svært, da jeg var ung. Men i dag er det blevet et slaraffenland af lækre produkter. Som ung kvinde var jeg på et marked i Frankrig, hvor duften af lavendelolie fik mig til at stoppe drømmende op ved en ældre mands bod. Han tilbød mig at bruge den fine olie, og på mit gebrokne fransk forklarede jeg ham, at jeg havde allergi, og på sit gammelmandsfranske fik han forklaret mig, at han angiveligt vidste, at jeg ville kunne tåle hans olie. Jeg prøvede den. Han fik ret. Jeg gik tilbage og købte olien med hjem og har siden dengang brugt lavendelolie som eneste duft. Essential Oil Lavender, Sard Kopenhagen, 10 ml, 149 kr.

Anja Camilla Alajdi

Smykkedesigner og stylist, bl.a. kendt for sine stylinger til "Vild med dans"

anjaalajdi.jpg

Min yndlingsduft er...Saskia Diez Gold .jpeg V.jpg

 … Gold Saskia Diez. Den er tilbagevendende. De har den hos Storm i København, og jeg ønsker mig den hvert år i fødselsdagsgave af mine veninder. Duften minder mig om ferie, mormor og andre dejlige ting. Gold, Saskia Diez, 50 ml edp, ca. 750 kr.

Saf Hayat

Designer og ejer af slow fashion - mærket Atelier Sardin

saf-hayat.jpg

Min yndlingsduft er...

calvin-klein.jpg… virkelig oldschool. For mig er duft forbundet med minder, og jeg må derfor indrømme, at min yndlingsduft på andre er Cerruti 1881 Femme. Særligt når den har siddet i tøjet i noget tid og lige fået lov til at finde sig selv på den krop, som den er flyttet ind hos. Men ellers er jeg generelt mest til unisexdufte, og da jeg var yngre, var det CK One, som stadig er lidt af en yndlingsduft. CK One, Calvin Klein, 50 ml edt, 355 kr.

Else Togo Trust

Blogger og "fusionista" på Fusionista.dk

elsetrust.jpg

Min yndlingsduft er...DEVA-DES-FLEURS-NY.psd.jpg

… min Sama-parfume Deva des Fleur med friske, sensuelle og jordnære duftnoter af røgelse, vanilje og sandeltræ. Jeg sniffer til den i løbet af dagen på håndleddet og føler mig genopfrisket med den beroligende Deva-blomsterduft. Jeg bestiller den hjem fra Frankrig hos Univeda.fr. Deva des Fleurs, 50 ml edp, Sama, ca. 1.200 kr.

Maria Kjær Themsen

Kunstredaktør, forfatter og kurator

maria-themsen.jpg

Min yndlingsduft er...tom-ford.jpg

… tunge tobaksdufte, læder og cedertræ. Om dagen er det Etros Vertigo eller Karmamejus Urban Oak. Om aftenen er det Tom Fords Tuscan Leather – en af de tungere parfumer og min absolutte favorit. Tom Ford, Tuscan Leather, 50 ml edp, 1.400 kr.

Katrine Greis-Rosenthal

Skuespiller og bl.a. snart aktuel i filmen, "Fædre og mødre", som er instrueret af Paprika Steen.

rosenthal.jpg

Min yndlingsduft er...

Acqua di Parma.jpg… en duft, der minder mig om vores familiehus i Umbrien, nemlig Agnolia Nobile fra Aqua di Parma. Den er indbegrebet af en klassisk italiensk parfume og rummer en overflod af blomsterdufte: Magnolia, bergamotte, rose, jasmin, for bare at nævne nogle få. Den er fyldig, heftig og endda lidt for meget. Magnolia Nobile, Acqua di Parma, 50 ml edp, 855 kr.

Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed og Parfume