Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: All Over Press

4 populære kostteorier problematiseret

Eurowoman har bedt cand.scient i human ernæring og selvstændig ernæringskonsulent Per Brændgaard kommentere fire af tidens mest populære kostteorier ud fra hans ernæringsvidenskabelige baggrund. Det drejer sig om: Stenalderkost, Raw Food, Low Carb High Fat og The Fast Diet.

Læs videre på de næste sider.Paleo - stenalderkost

“Der er tale om et romantisk fantasifoster. Stenaldermennesket spiste ikke, som stenalderkostteorien foreskriver. Når man ser i paleo-kogebøger, indgår der forarbejdede fødevarer og mad fra fjerne egne. Dengang stenaldermanden levede, fandtes der naturligvis ingen forarbejdede madvarer, kosten var 100 % sæsonpræget, og man spiste mad, der fandtes i lokalområdet. Jeg tror, at diæten er blevet så populær, fordi den giver os lov til at spise en masse kød. Det vil vi gerne høre. Faktum er bare, at vi har et 99 % genfællesskab med vores forfædre aberne, og de spiser vegetarisk på nær lidt råt dyreungekød i ny og næ. Det med at spise meget kød er altså ikke noget, som vi naturligt har gjort i fortiden. Der er også den videnskabelige tilføjelse, at kødspisere har større risiko for at få kræft, hjertesygdomme og kroniske nyreskader. Det er derfor markant sundere at gå i retning af vores forfædre og spise mere vegetarisk. Sidste argument imod stenalderkostprincippet er, at det belaster miljøet at spise så meget kød. Bare kvægopdræt alene er en stor miljøsynder pga. kvælstofudledning og CO2-gasser. Og ja, det gælder også, selv om man spiser økologisk kød.”Raw Food

“Teorien minder i sin argumentation lidt om stenalderkosten. Altså den med at finde tilbage til noget naturligt – her at rå mad er den mest naturlige. Og så ‘sælges’ raw food på, at vitaliteten i madvarer bliver ødelagt, hvis de varmes over 42 grader. Det er rigtigt, at enzymerne i mange fødevarer bliver ødelagt ved højere varme, men vi har ikke brug for at spise enzymer. Vi har brug for vitaminer, mineraler og aminosyrer, som vi så selv laver bl.a. enzymer af. Vitaminer, mineraler og aminosyrer kan for størstedelens vedkommende holde til at blive kogt – altså 100 grader. Der er endvidere det problem ved rå madvarer, at de kan indeholde bakterier, og nogle fødevarer kan vi slet ikke fordøje rå, som fx kartofler. Til gengæld giver rå frugt og rå grøntsager en god mæthedsfornemmelse, og det gør jo, at vi ikke spiser for meget af andre fødevarer. Det kan så betyde, at vi ikke får kalorier nok og bliver undervægtige. Tyske studier viser, at raw food-tilhængere har øget risiko for at få for lidt D-vitamin, jern, kalk, proteiner og B12. Derfor er min konklusion, at raw food er godt som en del af en varieret kost og som en kulinarisk oplevelse, men kæden hopper af, når man går all-in og kun spiser rå mad.”LCHF – Low carb high fat

“Teorien er populær i Norge og Sverige og er for alvor ved at komme til Danmark. Den minder lidt om Dr. Atkins’ proteinkur, hvor tesen er at få lidt kulhydrater og mere fedt. Kulhydrater bliver udråbt som djævlen i maden. LCHF tror jeg er blevet populær, fordi den fremkalder et hurtigt vægttab, og fordi vi får grønt lys til at spise det ellers udskældte og forbudte fedt. Hvad vægttabet angår, er der i begyndelsen tale om, at vi taber kulhydrater og vand. Kroppen tvinges til at tære på kulhydratdepoterne i muskler og organer, og hvis du taber 1 kg kulhydrater, ryger der automatisk 3 kg vand med ud. Det gør, at muskler og lever hurtigt bliver lettere, uden at fedtet forsvinder, og det giver grund til indledende begejstring, når vægten falder hurtigt. Tag dog ikke fejl. Det er ikke sundt at udelukke kulhydrater. Det er måske o.k. at spise mere sundt fedt, men når fuldkorn og frugt udelukkes, er det et problem. Du går glip af næringsstoffer som magnesium og mineraler, og så ved vi fra videnskabelige undersøgelser, at fuldkorn og frugt forebygger sygdomme. En væsentlig kulhydratkilde er grøntsager. Vi ved ikke præcis, hvad i kostsammensætningen der giver nedsat risiko for sygdom, men vi ved, at fuldkorn og frugt er godt. I øvrigt vil enhver ekstrem diæt virke slankende, fordi monoton kost gør, at vi spiser mindre, så det samlede kalorieindtag bliver mindre. Problemet opstår, når vi bliver trætte af den ensformige kost og vender tilbage til vores almindelige kostvaner. Undersøgelser viser nemlig, at vi efter diæter og kure tager endnu mere på, end vi har tabt. På den måde virker slankekure og ekstreme kostteorier ikke bare fedende, men ødelægger også vores naturlige forhold til mad.”The Fast Diet

“En diæt, der er populær i England, og som langsomt er ved at vinde udbredelse i resten af verden. Videnskaben underbygger faktisk, at det kan have en gavnlig virkning at være periodisk fastende. Eller fastende hver anden dag. The Fast Diet er en mildere udgave i og med, at det jo kun er to fastedage om ugen. Fasten giver en metabolisk effekt, der virker, som hvis du har cyklet en lang tur. Kroppen begynder at tære på kulhydratdepoterne og efterfølgende på fedtdepoterne. Man kan sige, at de indlagte fastedage gør, at din krop begynder at forbrænde, som hvis du er langdistanceløber – her er du bare fri for at motionere. Dét at kroppen tvinges til at omstille sig med jævne mellemrum, gør noget ved kulhydratstofskiftet, der forebygger diabetes. Når det er sagt, er der i fastediæten en stor risiko for, at du spiser mere usundt på de dage, hvor du ikke faster, fordi kroppen føler sult, og du mentalt synes, at du har fortjent endelig at måtte spise en masse. Jeg er stor fortaler for mindful spisning, altså det at give sig tid til at nyde maden, og navnlig tilhænger af, at vi ikke skal spise, før vi er sultne, og stoppe med at spise, når vi ikke længere er det. Tendensen med fastediæter er lidt hen i den boldgade, da det vil lære en masse mennesker at kende til fornemmelsen af reel sult frem for mental sult. Mange aner faktisk ikke, hvordan det er at være rigtig sulten, og spiser derfor for meget. Vi skal med andre ord lære at spise igen, som da vi var børn. Når vi så har lært at spise ud fra sultfornemmelsen, er næste skridt at spise sundere.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed, Kost, Stenalderkost og Per Brændgaard