Amalie Reedtz-Thott tog orlov for at være fårehyrde
Foto: Petra Kleis

Amalie Reedtz-Thott tog orlov for at være fårehyrde

Amalie tog orlov fra sit sygeplejestudie for at gøre noget helt vildt

Med et ønske om at bo i sine gummistøvler og hjælpe til med sin fars økologiske landbrug tog Amalie Reedtz-Thott, 23, orlov fra sit sygeplejestudie for at være fårehyrde. Her på Feddet ved Præstø bor hun sammen med sin kæreste, tæt på sine heste og hunde, og bruger størstedelen af døgnets timer på at tage imod nyfødte lam og passe godt på dem.

"Jeg er født på Feddet, hvor min far driver økologisk landbrug og Feddet Camping, men jeg er opvokset dels i København med min mor, dels på min fars gård, efter mine forældre blev skilt. Feddet er en halvø på 600 hektar, som adskiller Faxe Bugt og Præstø Fjord, og det består af et stort hedeområde med et unikt fugle- og dyreliv. Der er en stor økologisk æble- og blåbærplantage, og vi har en besætning af skotsk højlandskvæg, som får kalve hvert år."

Amalies nabo er biolog og planter og bruger alt, der vokser i drivhuset. "Jeg lærer meget af min nabo, som ved alt om planter. Hvilke træer der har godt af at stå ved siden af hinanden, og hvilke insekter der spiser hvad. Han er en god lærer, og min kæreste og jeg går tit tur i haven og får undervisning af ham"

På landet er denne ATV motorcykel det foretrukne transportmiddel. Amalie har været vant til at køre på den, siden hun var helt lille.

"Min far har givet mig den tilknytning, jeg har til naturen. Jeg har altid haft en drøm om at bo fast på landet, som blev realiseret, da min far øgede fårebesætningen og havde brug for ekstra hænder. Han sagde, at hvis jeg så gerne ville prøve det, kunne jeg komme ned og hjælpe Kim Samson, der arbejder på Feddet som fåreavler. Jeg havde leget med tanken om at tage orlov fra mit studie, men det skulle give mening i forhold til min uddannelse. I starten vidste jeg ikke, om mit job som assistent for en fåreavler kunne relateres til sygeplejen, men det har overrasket mig, hvor mange ligheder der er mellem dyr og mennesker. Min orlov har givet bedre mening, end jeg turde håbe på. Jeg har været på Feddet hele mit liv i weekenderne, og nu har jeg været hernede i ét langt stræk og fået lov at opleve blomsterne gå i knop, springe ud og visne. Jeg er sammen med folk, som bor på Feddet og har givet mig så meget viden om naturen. Jeg kommer til at savne mit liv på landet, når jeg starter på mit studie igen, men jeg bliver ved med at komme herned så meget som muligt."

Koskindet er fra egen besætning på Feddet. "Jeg synes, det er dejligt, at vi kan være bæredygtige og bruge alt fra kød til pels på dyrene"

"Kim har lært mig op, og jeg kalder hende for fåreguruen. Som regel møder jeg kl. 9 om morgenen og får fri kl. 3 om natten. Vi har 250 får, som alle sammen har læmmet (født, red.) over sommeren. Vi holder hele tiden øje med, hvornår de skal i fødsel, og om klovene vender rigtigt. Kommer lammene baglæns ud, er der en, der har været i fødsel for længe. Er der et lam, der ikke sutter hurtigt nok. Det er som en fødegang i fåreverdenen. Jeg har været med til at hjælpe lam ud, hvis moren ikke selv kan mere grundet træthed eller manglende veer."

"Jeg har haft et par flaskelam, hvis mødre enten har udstødt dem, er døde eller ikke har kunnet give dem nok mælk. De har fået ekstra kærlighed, og de kommer med det samme, når jeg går ud til dem"

Tøfler købt med hjem fra Marokko samt sandaler fra Hermès og mokkasiner fra Chanel

"Det vildeste var nok, da Kim og jeg brugte tre timer på at få et dødfødt lam ud af et får. Vi fik kun halvdelen ud, og kl. 2 om natten måtte vi tilkalde assistance hos forvalteren, der klarede resten. Fåret overlevede og har i dag et adoptiv-lam fra et får, der havde fået trillinger. Vi vred fostervand ud over det og samlede dets ben med strips, så det lå så fosteragtigt som muligt, så den nye mor kunne tage det til sig."

"Jeg har dyrket yoga i fem år og gør det mest for styrketræningen og ikke så meget udstrækning, fordi jeg er hypermobil. Det er sjovt at udfordre sin styrke og balance"

Håndlavet bidløst hovedtøj købt i en lædervarebutik i Arizona og ponchoer fra Crème de la Crème à la Edgar og Julie Fagerholt Heartmade

"Kim har givet mig meget ansvar fra starten og sagt ting som: "Hvis det her får ikke har født inden for to timer, skal du trække det ud!" Jeg har været alene mange nætter med får, der føder lam, som skal have flaske, eller for at registrere, om nogle ikke ser ud, som de skal, og hvor mange milliliter mælk de har fået. Hvert et får betyder alt. Kim går ikke på kompromis, og selv om det er nr. 196, der har født, er det samme procedure som nr. 1. Frisk vand og halm og respekt omkring dyrene. Lige så stille lærer man deres kropssprog at kende og finder ud af, hvordan de skal håndteres."

Amalie på Mango, som er en Irish cob også kaldet sigøjnerhest fra Irland, med haflingeren Noa ved sin side. "Jeg fik min første hest, da jeg var 13 år og kun havde prøvet at ride få gange, så jeg var lidt bange for det. Mango var fire år og lige knap tilredt, så vi har lært at ride sammen. Vi gik til horse­manship sammen, og jeg har en god ældre veninde her på landet, som har lært mig alt det, jeg ved om heste"

"Jeg har et tæt forhold til fårene, og de kommer, når jeg kalder. Der var et lille lam, der hed Alfred, som var alt for tidligt født, men begyndte at lave bukkespring som de andre og var glad, indtil et får stangede ham. Han døde i mine arme, mens jeg tudbrølede, men Kim var hardcore og skar ham op for at se, om han havde en indre blødning. Han er begravet i min have."

Bomløs western- saddel fra Barefoot og traditionel western-saddel

"Naturen betyder meget for mig. Den giver mig en ro, og det er det, der trækker i mig. Jeg lærer mig selv bedre at kende gennem naturen, fordi jeg er meget alene og har god tid til at tænke, og så bliver jeg mere bevidst om mig selv. Jeg er meget fascineret af naturen. Det kan være alt fra at se en lille ræveunge til en hugorm eller skyerne på himlen. Der er noget meditativt over naturen, og når jeg rider, føler jeg mig endnu mere i ét med den. Fra vores soveværelsesvindue kan jeg se ud i haven til rådyret, der lige har fået lam, og når jeg drikker min morgente i haven, kommer vores solsorteveninde forbi. Jeg har lært at lytte mere til naturen for at finde ud af, hvordan dagen bliver – om fuglene kvidrer, er stille eller oppe at køre. Naturen er ikke uhyggelig, jeg kan sagtens bo i huset alene, når min kæreste er ude at rejse. Jeg kan være utryg i min lejlighed i byen, men jeg synes ikke, det er uhyggeligt at være alene i naturen. Andre, som er vokset op med naturen tæt på, kan sikkert genkende det."

"Nu hvor jeg har været her i flere sammenhængende måneder, føler jeg for første gang, at jeg kender hele området, men jeg kan stadig fare vild som forleden dag, da jeg var ude at ride"

"Et karbad med Epsom-salt efter en kold dag i marken er det bedste at komme hjem til"

"Jeg læser til sygeplejerske, fordi jeg er glad for ideen om, at man kan arbejde overalt i verden. Det er fascinerende, at jeg kan arbejde på Grønland, i en lille afrikansk landsby eller i New York og hjælpe folk uanset religion og hudfarve. Det stammer nok fra dengang, jeg var i praktik i 9. klasse på et børnehjem i Ghana med min far. En gang om ugen kom der en sygeplejerske og kiggede til børnene, og der tænkte jeg: "Det er det, jeg skal være!""

Vaserne er Holmegaards-glas fundet på det lokale loppemarked for en slik

"Alt i huset er meget præget af ting, vi har arvet, lånt eller fundet på loppemarkeder. Det gælder også vores service, der er en god tilfældig blanding"

"Under mit studie har jeg bl.a. været på udveksling i Croydon i London, hvor jeg fulgte en virkelig sej sundhedsplejerske. Det var en stor oplevelse og en kæmpe kontrast til det London, man kender som turist. Croydon er en udsat bydel med mange minoriteter, og vi skulle rundt og tilse nyfødte babyer, hvor forældrene var alt fra kriminelle til stofmisbrugere, og der var et stort omfang af omsorgssvigt, hvilket var hårdt. Jeg var med på socialkontoret, hvor forældre blev konfronteret med, at deres barn skulle tvangsfjernes. Jeg tænker tilbage på nogle vilde situationer, der har givet mig indblik i, hvad der foregår andre steder, og det har hærdet mig. Jeg har så meget respekt for dem, jeg arbejdede med. Jeg blev inspireret af deres gåpåmod, og det håber jeg kan gøre mig til en bedre sygeplejerske."

Blomsterbuketter plukkes på marken på bedste vis

"Efter min studentereksamen arbejdede jeg et år som pædagogmedhjælper på Marjatta, en institution for udviklingshæmmede på Sydsjælland. Børnene stimuleres gennem musik, dans, teater og ridning, som er med til at udfolde deres evner. Det er et fantastisk sted, hvor der er fokus på naturen, og det var utroligt at se børnene blomstre og blive anerkendt på lige fod med alle andre børn. Børnene er gode til at se ting i naturen, som ingen andre kan se. De er overemotionelle, og deres følelsesregister er anderledes. De kan blive fuldstændig begejstrede over en lille blomst, og det var en stor oplevelse at se naturen gennem deres øjne."

Amalie på den økologiske blåbærplantage med den australske hyrdehund Chili. Feddet tilbyder selvpluk på deres økologiske blåbærplantage, se mere på Feddetcamping.dk

Amalies yndlingsbog Gå væk, Ghana

"Dyr er enestående. Forleden skulle jeg træne min hest Noa og var presset på tid, da jeg begyndte at longere ham (træning af hesten med en lang line, red.). Og så stak han af. Det mindede mig om, at dyr er modtagelig over for vores energi. Du kan påvirke dyr med dit kropssprog og din energi. Heste kan fx lugte lige med det samme, om du er bange, og så smider de dig af. De kan se igennem dig. Jeg er vokset op i et landbrug, hvor dyr bliver slagtet og dør. Det kan være svært at have kæledyr, fordi jeg elsker dem, og det er hårdt for mig, hver gang de skal af sted. Jeg frygter dagen, hvor jeg skal af med dem, jeg har nu. Men naturen har sin gang, og det må jeg hvile i. Det beroliger mig."

Drømmefangeren er købt af en indianer i byen Willams i Arizona, da Amalie og hendes kæreste var på roadtrip i USA. Næste tur går til Afrika, hvor der skal ses på bjerggorillaer

"Jeg savner ikke byen, men når jeg kommer derind, synes jeg, det er dejligt. Jeg elsker byen for alle dens muligheder, og det samme gælder for landet. Men jeg finder ikke den ro, jeg har på landet, inde i byen. I mine teenageår tog jeg på landet om søndagen, selv om jeg havde været ude dagen før. Jeg har aldrig kunnet forsømme naturen, og min drøm er at leve her med børn og dyr. Jeg mangler bare at overbevise min kæreste. Jeg er en drømmer og kan godt lide det uvisse og at lade tingene gå deres gang."

"Vi har brugt et år på at gøre huset beboeligt, malet og høvlet gulve. Det er en lang proces, og vi har ikke travlt. Nogle af rummene er ikke færdige. Vi vil hellere vente, til vi kan få det, vi gerne vil have. Vi har kasser fra Aarstiderne som sengeborde, indtil vi har fundet de helt rigtige"

Yoga, blåbær og økologi

"Jeg starter dagen med et stort glas vand med citron efterfulgt af yoga. Til morgenmad laver jeg en smoothie af økologiske blåbær, en halv avocado, hampprotein, mandler, havremælk, chiafrø og manukahonning toppet med kakaonips. Nogle gange laver jeg også et shot af gurkemeje, ingefær, citron og smeltet manukahonning. Jeg foretrækker økologiske råvarer, da det er sundere for miljøet og kroppen. Jeg er vokset op i et økologisk landbrug, og jeg spiser okse- og lammekød fra vores gård og frugt og grønt fra vores lokale grøntsagsbutik, som gør det nemt at spise efter sæsonen. Jeg går efter rene kosttilskud og får dagligt fiskeolie, multivitamin og D-vitamin. På det seneste er jeg blevet interesseret i at spise efter min blodtype og bruger appen Eat Right for Your Type som vejledning. Jeg tror på, at vores generelle sundhed starter i maven med en god fordøjelse og en krop i balance. Hvis der ikke er balance, bliver kroppen syg."

"Manukahonning er meget antibakteriel, og derfor er den super god, hvis man er syg. Den kan også bruges som maske eller på sår"

Se, hvad vi ellers skriver om: Stil og Kvinder du skal kende