Balenciaga Paris MyTheresa
SPONSORERET indhold

Balenciaga går all in på sort modehumor

3 utroligt velklædte og utroligt uinteresserede kvinder er publikum, når Balenciaga og MyTheresa sætter dig i en stakkels turistguides sted i ny film

Foto: Danny Sangra
17. okt. 2016 | Mode | Eurowoman

Du kender måske følelsen: Du er på udflugt i en storby og har gode intentioner om at lære byen ordentligt at kende. Derfor er du taget på tur med en turistguide. Men da du så står midt i flokken af turister og ikke kan høre, hvad guiden siger og kommer i tanke om at by historie egentlig ikke interesserer dig, begynder du at falde hen. Du synes måske, at du har det hårdt – men hvordan tror du egentlig, det er at være guide?

LÆS OGSÅ: Her er mærket, alle snakker om

Det ser det franske modehus og den tyske webshopgigant MyTheresa nærmere på i en ny kampagnefilm, som netop tematiserer turistguidens trængsler og samtidig afspejler ånd og æstetik i en ny modebranche, hvor der bliver trukket på skuldrene af de det klassiske og traditionelle, men hvor ungdommen til gengæld finder begejstring i ting, som måske ikke umiddelbart synes af noget særligt – men som vil fungere fantastisk på et unikt selfie til Instagram.

 

Filmen følger en gruppe af velklædte, surmulende unge turister på guidet tour i Paris. Guiden har svært ved at tiltrække deres opmærksomhed, og de klassiske turistsites får ikke kvinderne til at spærre øjnene op. De keder sig så meget, at de endda finder tid til at skifte outfits undervejs. Først da de når ned i undergrundens mørke katakomber lyser modellerne op og begynder at tage selfies med den overraskede tourguide.

Kontraster er Demna Gvasalias styrke

Mødet mellem to så forskellige verdener er noget af det, som kreativ direktør for Balenciaga, Demna Gvasalia, mestrer allerbedst. Udover at være kreativ direktør for Balenciaga har Demna Gvasalia også sit eget mærke, det hypede Vetements, sammen med broderen Guram Gvasalias. Her skaber de kollektioner, hvor klassiske styles som Levi’s 501-jeans er klippet op og syet sammen på nye måder og hvor gigantiske bomberjakker sættes sammen med sokkestøvler med stilethæle, der forestiller lightere. Tøj, som mange formentlig ville forveksle med genbrugsfund, men som koster fra 6.000 kr. og op.

Ved præsentationen af mærkets forårs- og sommerkollektion havde de to brødre valgt at skabe kollektionen ud fra 18 samarbejder, som både talte Manolo Blahnik, Reebok, Levi's og Juicy Couture. Kollektionen blev fremvist under Couture-ugen i Paris og var alt andet end elegant, håndsyet og smukt.

LÆS OGSÅ: Vetements og (Juicy) Couture?

Kontrasterne mødtes og konventionerne blev udfordret, og det samme gør de i denne nye kampagnefilm. Men filmens budskab er ikke bare, at vise, at man også kan være velklædt på en guidet tour.

Instruktør Danny Sangra giver både hint til den afhængighed, som vores generation har af smartphones, de utallige tøjskift, som moderedaktører, bloggere og andre modeprofiler foretager i løbet af hver eneste modeugedag, og som en Vogue-redaktør kommenterede på forleden, og den generelle søgen efter det, som endnu ikke er opdaget af nogen andre og som stadig er mærkeligt og unikt.

Anderledes kampagnefilm

Det er ikke første gang, at Balenciaga og MyTheresa samarbejder. Det er heller ikke første gang, at modehuse går efter et lidt anderledes greb på kampagnerne. I juli viste vi dig for eksempel Stella McCartneys kampagnefilm "This film may contain gluten!", som behandlede nogle af de største tendenser inden for sundhed, miljø og mode på en humoristisk måde, og siden da er de skæve kampagner væltet frem.

LÆS OGSÅ: Stella McCartney tager tykt pis på modebranchen i ny kampagnefilm – og vi elsker det

 

Alt fra gæsteoptrædener fra en sort hest hos Céline til malerstiger hos Proenza Schouler, oprør hos Kenzo og bunker af mennesker hos Jacquemus. Reklamekunsten og moden smelter sammen, og vi glæder os til at se, hvad de næste mange sæsoners kampagner bringer.

Se filmen her!

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks 13-årige stilikon

LÆS OGSÅ: "Jeg forelskede mig i disse bukser, da jeg så dem under modeugen"

LÆS OGSÅ: H&M x Kenzo er landet – se den fulde kollektion med priser!