camilla balle og jesper buch
SPONSORERET indhold

Jesper Buch ramte plet med Basic Apparel: ”Vi er meget glade, stolte og hamrende tilfredse”

De indkasserede den hidtil største investering i tv-programmet 'Løvens hule', og Basic Apparel kan nu et år senere gøre status over, hvorvidt million-indsprøjtningen fra Jesper Buch har virket.

Af:: Julie Bruun Lund Foto: PR
23. sep. 2021 | Mode | ALT.dk

Du stiftede måske første gang bekendtskab med Basic Apparel, da de medvirkede i tv-programmet 'Løvens hule' tilbage i januar måned og landede den hidtil største investering i programmets historie.

LÆS OGSÅ: Dansk tøjmærke lander den hidtil største investering i Løvens hule

Investeringen lød på 2.000.000 kr. mod 23 % af virksomheden, og det var Just Eat-stifteren Jesper Buch, der stod for den historiske investering. Han begrundede den dengang med følgende ord:

"Jeg investerede i Camilla og Basic Apparel, da der var en god kemi mellem Camilla og jeg. Jeg tror på hende, jeg tror på hendes evner, jeg tror på hendes valg.

Anno 2021 skal man lave tøj, som er grønt, bæredygtigt og kan bruges i lang tid. Jeg tror på deres planer, jeg synes deres produkter er fede, og jeg er med på deres mission. Både Europa og resten af verden er klar til Basic Apparel.

Nu skal Camilla bare blive ved med at give den gas, som hun gør i forvejen!"

For Camilla Balle, der er CEO for og stifter af den danske tøjproducent, startede eventyret som et udtryk for coronakuller: ”Der skulle ske noget.” Og det må siges at være blevet en realitet.

Det får man et indblik i i tv-programmet 'Løvens hule – velkommen til virkeligheden', hvor DR har fulgt 'Løvens hule'-kendingen på nærmeste hold og ageret fluen på væggen, når virksomheden har skulle tackle alt fra corona-udfordringer til massiv vækst, nyansættelser og sågar en familieforøgelse.

Et år er gået, siden iværksætter Camilla Balle indtog tv-programmet 'Løvens hule' med sin overbevisning om, at verden har brug for mindre, men bedre tøj.

"Vi starter med at opbygge brandkendskabet i Danmark, og så tager vi udlandet bagefter," lød det bl.a. fra Camilla Balle tilbage i januar måned. Og man må sige, at det har taget fart for den danske tøjvirksomhed.

Basic Apparel: En virksomhed med vind i sejlene

Om end corona-pandemien satte en kæp i hjulet på både tøjproduktionen, -leverancerne og ikke mindst forårsagede en nedlukning af store dele af detailhandlen, har Basic Apparel aldrig stået mere solidt, og de målsætninger, de gik ind med i 'Løvens hule', er allerede nået:

”Det har været et spændende år fyldt med mange uforudsigelige, men spændende udfordringer. Corona kan vi jo ikke komme udenom, men programmet kaster lys over så mange tiltag og succeser, som året har budt på. Vi har oplevet stor medgang – faktisk var vores mål for 2021en omsætning på 33,2 millioner kroner, og vi har allerede rundet de 33 millioner kroner her i Q3, så vi er meget glade, stolte og hamrende tilfredse!” fortæller stifter Camilla Balle og fortsætter:

”2020 og start 2021 har budt på nogle meget travle måneder – både for mig personligt og for virksomheden.”

”Vores hjemmemarked i Danmark og webshop står rigtig stærkt, og det gør, at vi er klar med en flagship store i år, som bliver et samlet Basic Apparel-univers. Vi ekspanderer i Norden og internationalt, og der er fuld fart på omsætningen, som allerede er steget markant siden 2020, hvor vi lå på 17,3 millioner. Vores ambitioner er dog endnu større - derfor lyder vores målsætning for 2023 på 111 mio. kroner,” afslutter Camilla Balle.

Programmet blev sendt d. 22. september kl. 20.30 på DR1, men kan også ses her.

Anbefalet til dig