Marilyn Monroe
SPONSORERET indhold

Blød sommer: De 7 bedste produkter til kroppen lige nu

At finde den bedste creme til kroppen, kan godt vise sig at være en vanskelig opgave. Derfor har vi forsøgt at gøre det lettere for dig og fundet de syv produkter, som vi allerhelst vil smøre vores kroppe ind i pt.

Af: Julie Bruun Lund Foto: Getty Images
28. jul. 2022 | Mode | ALT.dk

”Fed balm, bodylotion, kropsserum, -gelé eller olie?” spørger ekspedienten.

Det kan godt virke en anelse uoverskueligt at troppe op i Matas med den simple mission at købe en ny, god creme til kroppen.

Måbende og med et gran af flovhed over at spørge får du alligevel fremstammet: ”Hvad kan de forskellige produkter?” Du bliver lynhurtigt klar over, at du med dit spørgsmål – mere eller mindre ubevidst – har fået fragtet dig selv endnu længere ud på søen og samtidig smidt årerne væk. For ekspedienten er begyndt at forklare, og du kan ikke længere holde tungen lige i munden.

Måske scenariet er en anelse karikeret, men ikke desto mindre giver det anledning til at præsentere de syv produkter til kroppen, som undertegnede er allerstørst fan af pt.

Med den håndsrækning bliver den næste tur i Matas – eller en hvilken som helst anden butik, der forhandler skønhedsprodukter – forhåbentligt lidt mindre gruopvækkende…

Se gode produkter til kroppen efter videoen herunder...

Syv gode produkter til kroppen

augustinus bader_the body cream.jpg

Gode byggesten

Kropscremen fra tyske Augustinus Bader er pebret, men god. Den føles tyk i konsistensen, men trænger hurtigt ind i huden og fugter i dybden. Cremen indeholder plantestoffet bisabolol og mærkets eget TFC8-kompleks med bl.a. naturlige aminosyrer og vitaminer, der hjælper hudens barriere til at genopbygge sig selv. Den er derfor genial mod solskader.

The Body Cream, Augustinus Bader, 1.099 kr.

honey_body oil.jpg

Blød som honning

De to damer bag onlineuniverset og den populære podcast ’To the Moon, Honey’, Bea Fagerholt og Liv Winther, har udvidet biksen med et nyt økologisk og parfumefrit skønhedsmærke. ’HONEY’, hedder det. Det første produkt, de lancerede, var deres kropsolie, som blev udsolgt nærmest før, det landede på hylderne, og det forstår man godt. Olien er nærende uden at fedte og føles luksuriøs på huden.

Body Oil, HONEY, 340 kr.

body care serum_aiia.jpg

Ja, bare ja

Et vandbaseret serum til kroppen? Ja tak. Faktisk vil din hud elske dig for det. Danske Aiia er nemlig af den overbevisning, at bl.a. et højt vandindhold i plejeprodukter er alt, hvad huden har brug for. Fugt er efter sigende med til at understøtte hudens egne processer til at pleje og beskytte sig selv. Derfor er cremen også genial som ”underlag” under solcremen, da den gør huden mere robust og modstandsdygtig over for den skarpe sol.

Body Care Serum, Aiia, 395 kr.

zo skin health_cellulite control.jpg

Appelsinfri

En appelsinhudsbekæmpende creme, der rent faktisk holder, hvad den lover. Det er, hvad ZO Skin Health har kreeret med deres Cellulite Control. Som navnet antyder, forebygger den dannelsen af cellulitis, virker opstrammende og er i stand til at gøre hudens struktur mere ensartet. Det eneste, den kræver, er troskab. Kroppen skal nemlig smøres med cremen både morgen og aften.

Cellulite Control, ZO Skin Health, 695 kr.

ecooking_bodylotion.jpg

Skudsikker

Er du i tvivl om, hvilke krav du egentlig kan stille til din kropscreme, er Ecookings bodylotion et godt sted at starte. Konsistensen er drøj og nem at smøre ud, og cremens evne til at fugte, kan man heller ikke sætte en finger på. Den fås med og uden parfume.

Bodylotion, Ecooking, 240 kr.

egf body serum_bioeffect.jpg

Effektivitet

To pump til hver kropsdel, mere skal der faktisk ikke til. Dem fordeler du så på kroppen – gerne efter badet med lidt knofedt og i cirkulære bevægelser – og umiddelbart efter vil du mærke, hvor ultrablød din hud føles.

EGF Body Serum, Bioeffect, 750 kr.

mantle_the after glow.jpg

Glød gør godt

Du kom ikke afsted på den eksotiske rejse, som du ellers havde sukket sådan efter. Men hey, dansk sommer kan også noget, fortæller du sig selv, imens du smører kroppen ind i The After Glow-olien fra Mantle. Olien indeholder bl.a. CBD (cannabidion, som er et ikke-euforiserende stof udvundet af hampeplanten), lysreflekterende pigmenter og E-vitamin. En kombination, som får din hud til at lyse op i det danske landskab. Hvem behøver egentlig en tur sydpå?

The After Glow, Mantle, 238 kr.

Anbefalet til dig