Charlotte Torpegaard: Denne del har været glemt i jagten på det rynkefri ansigt
Hvor langt vil vi gå for at være smukke?

Charlotte Torpegaard: Denne del har været glemt i jagten på det rynkefri ansigt

Hvad er skønhed, og hvor langt skal vi gå for den? Hvad driver typen, der nøjes med vand og sæbe, og hvad driver typen, der går all in på plastikkirurgi? Det spørger skribent Sine Gerstenberg.

Polerne er trukket skarpt op i debatten om kosmetiske skønhedsbehandlinger – på den ene side står fløjen, der mener, vi skal være naturlige og afvisende over for korrigerende indsatser af enhver art, fordi det altid vil tage overhånd. På den anden side står fløjen, der mener, at vi sagtens kan ændre lidt på naturen for at fremstå lige så smukke, som vi føler os. Her mødes en repræsentant for hver af fløjene.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvad siger dine skønhedsrutiner om dig?

Charlotte Torpegaard har arbejdet med skønhed i tre årtier og går ind for den naturlige slags, altså at vi plejer os selv med lækre olier og saunagus og holder os fra kirurgi og indsprøjtninger. Emilia van Hauen er kultursociolog og ambassadør for skønhedsklinikken N’Age, og hun taler for, at det ikke er værre at fylde botox i bekymringsrynken end at bruge lak på neglene.

Emilia van Hauen: "Skønhed handler om at have det godt i sit eget hylster og i sin egen sjæl. Jeg har meget fokus på energi, og hvordan folk virker energetisk. Dem, der er der, hvor de selv føler, de skal være i livet og med sig selv, er ofte også i balance energetisk, og det giver dem en god udstråling. Dermed bliver devisen om, at skønhed kommer indefra, bekræftet.

Men så er der også en æstetisk dimension, der ofte er underkendt. Æstetik bliver ofte opfattet som overfladisk forskønnelse, men megen forskning viser, at det til alle tider har været en overlevelsesstrategi for menneskeheden at dyrke æstetikken. Vi er nemlig afhængige af vores sanser, og æstetikken er nært knyttet til dem. Vi bruger sanserne til at bedømme, hvad der er godt for os, og hvad der er farligt for os.

Samtidig registrerer og reagerer vi instinktivt på, hvad der er smukt, og bliver tiltrukket af det. I virkeligheden handler skønhed om matematik, for forskere har fundet ud af, at skønhed er forholdet 1 til 1,1618. Altså er der ikke tale om total symmetri, men derimod en lille skævhed, som vi registrerer som et bevis på, at det er levende.

Læs også: Charlotte Torpegaard: "Det er ligesom at få en ansigtsbehandling dagligt"

Charlotte Torpegaard: "For mig handler skønhed og skønhedsrutiner om at tage sig godt af sig selv. Et simpelt renseritual eller en håndmassage er ikke blot forskønnende. Det er en besked til dig selv om, at du er værd at tage sig af og bruge personlig kvalitetstid på. Naturlig skønhed handler om glød – og så handler det for mig lige så meget om at holde kroppen rank og stærk, som det handler om at holde rynker fra døren.

Det vidste skønhedsdronninger som Helena Rubinstein og Eileen Ford allerede for et århundrede siden, hvor Rubinstein lancerede yoga på sine spaer, og Eileen Ford indførte daglige venepumpeøvelser til sine topmodeller, så de kunne have en slank og rank holdning. Den del synes vi at have glemt lidt i jagten på det rynkefri ansigt. For mig er naturlig skønhed forbundet med alt det, der føles godt og sundt. Havbadning, saunagus, massage, aromaterapi, naturlige olier. Det rimer ikke på nåle og knive."

Hvornår kan man tale om kunstig skønhed?

Emilia van Hauen: "Når et ansigt ikke virker levende. Når det får karakter af et still-billede. Hvis du ikke kan mærke en bankende sjæl bag et smukt ansigt, så virker det dødt og uinteressant. Som sagt er vi sanselige væsener, og vi bruger vores sanser til at forstå verden omkring os – det er en overlevelsesstrategi. Vores hang til æstetik er en del af den strategi. Hvis noget lugter dårligt, ved vi godt uden at have lært det, at vi skal holde os væk fra det og ikke spise det.

Sanserne er en kæmpe erfaringsbank, som vi trækker på hele tiden. Hvis nogen ligner noget andet end det, som de udgiver sig for at være, bliver jeg mere alert, og mine sanser går i alarmberedskab. Vi styrer det ikke, det er instinktivt. Æstetik forbinder os til verden på en måde, som vores tanker og sind ikke kan, og helt fysiologisk kan æstetik simpelthen ændre vores følelser. Det er derfor, det virker at udsætte sig selv for lækker æstetik, når man er ked af det, f.eks. parfume, et par nye sko eller en kunstudstilling. At omgive sig med æstetisk kan også gøre os klogere, fordi vi tænker klarere, når hjernen er i ro.

Når vi har æstetiske og sanselige oplevelser, forbinder vi os med verden, og det er en af grundene til, at vi mennesker fungerer så dårligt med alt for meget kommunikation via en skærm. Med mennesker gælder det, at virker et ansigt eller en krop for perfekt, så fremstår personen også død, uægte eller utroværdig. Det er det store problem med de virtuelle idoler på de sociale medier – de unge får forbilleder, de instinktivt vil opleve som falske og kunstige."

Charlotte Torpegaard: "Kunstig skønhed er for mig, hvis du laver for meget om på dig selv. Jeg har fuld respekt for, at vi alle sammen gerne vil have en smuk hud og en velplejet krop. Jeg synes da heller ikke, at hud, der begynder at hænge, eller en krop, der værker, er en fest. Men der er gået lidt TV-shop i den
forstået på den måde, at mange springer direkte til nålen og den hurtige løsning fremfor at bruge de 10 minutter morgen og aften, det tager at få en rank holdning og smuk, sund hud og glød.

Der er rigtig meget, man kan gøre, før man behøver at tage de mere drastiske midler i brug. Vi taler også meget om rummelighed og individualitet i øjeblikket, samtidig med at alle får lavet de samme læber og bryn, det samme udseende. Nu er selv The Kardashians blevet trætte af at være The Kardashians og ligne alle andre, og de har netop meldt ud, at de stopper deres serie. Med det efterlader de en hel generation af unge mini-Kardashians med dådyrøjne, fylde i læberne og konturerede kinder, der nu skal til at finde ud af, hvem de så skal være."

Hvad har ændret sig i vores forhold til invasive behandlinger de seneste 10 år?

Emilia van Hauen: "Det er blevet normaliseret at få lavet skønhedsbehandlinger – selvom det stadig kan virke provokerende på nogen. Men hvis du kommer og siger, at du får lavet lidt botox for at fjerne alvorsrynken i panden, så har det ikke den samme overraskende effekt som tidligere. Det er blevet udbredt og demokratiseret – og dermed normaliseret. Men der er da stadig mange, som får behandlinger i det skjulte, og det er faktisk derfor, jeg blev ambassadør for skønhedsklinikken N’age. For at gøre op med hykleriet. Jeg vil gerne være med til at debattere, hvorfor grænsen går lige ved for eksempel botox og ikke ved hårfarvning? Eller neglelak?

Hvis vi skulle være 100% naturlige, så kunne vi i virkeligheden ikke engang tage et bad. Hvad vi opfatter som naturligt, er nært knyttet til vores tid og den herskende kultur, og det skifter hele tiden. Det vigtigste i alt dette er, at ingen behøver at skamme sig over at ændre på sit udseende, hvis det er et ønske, der kommer indefra. Så det, vi har behov for, er en bevidstgørelse af, hvad vi selv synes er smukt – og ikke hvad alle andre mener om det.

Kvinders værdi er til alle tider blevet knyttet til skønhed, fordi det i naturen er lig sundhed, og mænd går – klogt nok i forhold til artens overlevelse – efter sundhed. Så kvinder skal være smukke for at have værdi, men samtidig må de ikke lave for meget om på deres udseende, for så snyder de, og det gør jo, at kvinderne altid taber i et spil, der ender med at handle om skam. Derfor kan kvinder finde på at holde det hemmeligt over for hinanden og over for eksisterende eller potentielle partnere."

Charlotte Torpegaard: "Meget har ændret sig. Fra tidligere at være associeret med damer, der tog på foryngelseskur til Schweiz og kom retur helt strammet op og med ar bag ørene, til i dag, hvor det er noget, vi gør i frokostpausen og gerne taler højt om. Det er ikke det samme tabu, som det har været. Om jeg er enig eller ej i de ting, folk vælger at få gjort, er én ting, men jeg kan rigtig godt lide, at vi kan tale højt om det. Det gør os klogere på hinanden.

Er det en positiv udvikling? Svarer det ikke til cykelrytterne i Tour de France, hvor du var nødt til at være dopet for at konkurrere på højt plan?

Charlotte Torpegaard: "Jeg kan rigtig godt lide, at tabuet omkring at tale om vores udseende og forfængelighed er brudt lidt ned, og at vi har frihed til at vælge at gøre med vores hud og kroppe, som vi ønsker. Jævnligt oplever jeg bare, at det ikke så meget er folks eget ønske som det pres, der lægges på dem fra deres job, omgangskreds, medier eller i den yngre generations tilfælde: The Kardashians. Og skal vi blive lidt i cykelrytter-terminologien, så ser jeg også oftere dem, der starter blidt ud og så vil have mere. Det bliver let et ræs med en iboende og for mig usund fartblindhed. Jeg oplevede det selv, da jeg afprøvede extensions for mange år siden og blev lidt for begejstret for bare at fylde på."

Emilia van Hauen: "Jo flere, der lever, så de har det godt og har det godt med sig selv, jo bedre. Når det enkelte menneske har det godt, så har fællesskabet det også bedre. Og det er da superfint, at man kan gøre, som man vil – også i forhold til udseendet. Der, hvor problemet bliver alvorligt, er, hvis man tror, man kan blive lykkelig ved at ændre udseendet. Hvis det eneste, vi kan gøre for at rette op på vores livskvalitet, er at glatte nogle rynker – det er et problem.

Og så er et af de fremherskende idealer lige nu jo langt fra opnåeligt. Kim Kardashian har det mest Instagram-venlige ansigt, og derfor er der så mange, der også vil have et udseende, der matcher den algoritme. Men parallelt ser vi jo også masser af kropsposivitisme og diversitet. De to strømninger lever parallelt."

Læs også: Marie Lodberg: ”Min hud har ikke sovet i et år”

Charlotte Torpegaard: "Jeg talte med en kollega om tendensen, og vi var enige om, at vi aldrig ville synes, det var sexet med en mand, der ville lave om på sig selv hele tiden. Så hvorfor er det så anderledes med kvinder? Jeg kan rigtig godt lide, at tabuet omkring at tale om vores udseende og forfængelighed er brudt lidt ned. Men vejen fra tanke til handling er også blevet meget kort og i nogle tilfælde lidt for impulsiv. For mig er en invasiv ændring af ens udseende, der kræver knive, nåle eller for kroppen fremmede stoffer, en meget stor ting, som man altid bør give en ekstra tanke og dybdegående research."

Emilia van Hauen: "Hvis jeg havde en ung datter, ville jeg tage mange samtaler med hende om udviklingen, så hun får et oplyst forhold til de nye muligheder. Jeg har selv været ærlig om, at jeg får lavet lidt restylane og botox mellem øjenbrynene, og jeg er blevet stoppet på gaden af kvinder fra begge lejre: både dem, der ikke mener, jeg kan tillade mig det i min position (hvad de så end mente med det?), og dem, der takker mig, for nu tør de også.

Der er et enormt paradoks i ideen om, at ægte skønhed kommer indefra og fra vores sjæl, for samtidig ændrer vi jo hele tiden på det inderste med uddannelse, terapi og selvhjælpsbøger. Men mit ansigt og krop, som jo må være den overfladiske del af mig i forhold mit indre, det må jeg ikke ændre på. Det, vi reagerer på, er i sidste ende energi; og nogen laver om på deres udseende for at ligne den, de føler sig som, og andre undlader at ændre på deres udseende af præcis samme grund."

Kan man både være feminist og forfængelig?

Emilia Van Hauen:  "Ja, det er helt passé at se de to ting som modsætninger. Jeg har fået det spørgsmål i så mange år, og det er jo i bund og grund så fornærmende. Det er lidt som at spørge, om en mand kan være følsom. Selvfølgelig kan du være begge dele. Feminisme handler jo netop om, at kvinder er frie til at udtrykke sig præcis, som de vil. Hvis du har et frit valg, kan du selv afgøre, hvordan din personlighed skal udtrykkes. Men fordommen lurer jo stadig. Beyoncé er et godt eksempel. Da hun sagde, at hun var feminist, kastede folk sig over hende. Det er jo helt tosset: Vi ved, at hvis man føler sig smuk, så har man det bare bedre. Og så har man også mere overskud til at tage de nødvendige kampe i ligestillingens navn."

Charlotte Torpegaard: "Hvorfor skulle det ene udelukke det andet? En interessant historie lyder, at lipglossen fik sit store gennembrud i 1970’erne, fordi kvinderne på barrikaderne ikke kunne bruge læbestift, der ligesom bh’en var et symbol på undertrykkelse. Jeg underkender på ingen måde kvindekampen. Men jeg underkender heller ikke vores alle sammens dybtliggende behov for tage os bedst muligt ud.

Hvis du kigger på kvinder for 50-100 år siden, så handlede forskønnelse om, at vi som kvinder skulle tiltrække den bedste mand til at forsørge os. Kvindekampen lagde afstand til de traditionelle idealer for at blive fri af en patriarkalsk kultur – ikke fordi var dårligt at gå op i sit udseende. Så hvem bestemmer idealet i dag, hvor vi ikke behøver en mand til at forsørge os? Det er ”Kim Kardashian”-klanen på den ene side og ”Helen Mirren”gruppen på den anden. Dem der vil ændre på lige, hvad de har lyst til, og dem, der ikke vil ændre på noget. Begge i ligestillingens navn. Der vil altid være de to poler."

Har du som skønhedsekspert selv oplevet fordomme?

Charlotte Torpegaard: "Jeg oplever det faktisk sjældent. Men da min søn var nyfødt, oplevede jeg et par gange at få en bemærkning om, at jeg havde haft tid til at være i bad eller få mascara på
– underforstået at den tid, jeg havde brugt på dét, var gået fra min baby. Underforstået at jeg var en dårlig mor. For mig er det lige omvendt. Når man tager fem minutter til sig selv, får man også et større overskud til andre. Herunder sin baby.

Jeg tror, at det stikker dybere end cremekrukken, når vi indimellem er unødvendigt skarpe overfor hinanden. Som børn er vi opvokset med eventyr, hvor pyntesyge i bedste fald er lig med dumhed, i værste fald ondskab. Og hvor det autentiske og kloge ofte har et pauvert udseende og altid bliver forgyldt med det halve kongerige.

I gymnasiet får vi historiske referencer fra barokken, hvor forfængelighed var lig med forgængelighed, og vi læser digte af Vita Andersen, hvor kvinder aldrig bliver et helt menneske, fordi de skal tage sig ud og dermed risikerer at ende som en tom maske. Og apropos tomme masker kender vi alle myten om Narcissus, der faldt i vandet og druknede, fordi han forelskede sig i sit eget spejlbillede. Det er en stor del af vores opvækst, og måske det var dér, vi skulle starte."

Om eksperterne:

  • Charlotte Torpegaard er 51 år og indehaver af skønhedsbutikken I Love Beauty, der findes online og i Kgs. Have i København. Tidligere skønheds- redaktør på Eurowoman og Cover og en af Danmarks første skønhedsbloggere. For hende er skønhed at holde kroppen rank og stærk og pleje huden med saunagus og naturlige olier.
  • Emilia Van Hauen er 54 år og kultursociolog, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og forfatter til seks bøger, heraf to bestsellere om tidsånd, køn, kulturelle koder og lederskab. Får behandlinger med restylane og botox mellem øjenbrynene og er ambassadør for skønhedsklinikken N’Age.
Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed, Hudpleje, Hud og Trends