taylor swift
SPONSORERET indhold

Håndspritten er kommet for at blive: Her er de 13 bedste

Håndspritten var 2020’s vigtigste skønhedsprodukt, og meget tyder på, at den er kommet for at blive – i hvert fald et godt stykke tid endnu. Vi har derfor samlet vores 13 favoritter, så du ikke skal gå på kompromis med din håndpleje.

Af:: Emilie Luna Rasmussen Foto: Kevin Mazur/WireImage/Getty Images
25. mar. 2021 | Mode | ALT.dk

Glem alt om den kedelige, industrielle håndsprit, som du kender den: en enten fedtende eller vandig substans med en bizar lugt af forrådnet tequila, der forfølger én lang tid efter, man har påført den. Og dine hænder… ja, de bliver mere og mere tørre, for hver gang du påfører håndspritten.

LÆS OGSÅ: Lider du også af “maskne”? Her er alt, hvad du skal vide om den nye skønhedstendens

Heldigvis har flere skønhedsbrands indset, at håndspritten er kommet for at blive, og har derfor produceret den i lækre udgaver, som både renser og dufter dejligt.

Hvilken én skal du så vælge? Vi har samlet vores 13 favoritter her, hvor du både finder den store udgave med pumpe, som er pæn at have stående i hjemmet samt den lille fikse, som du kan have med i håndtasken, når du er på farten.

Her er 13 favoritter

Håndsprit fra Aesop
Håndsprit fra Aesop, 70 kr.

Aesop

Det australske hudplejemærke Aesop som er garant for gode skønhedsprodukter, har naturligvis også en håndsprit i sortiment. Den kommer i en stor og lille udgave, men særligt den lille er praktisk og nem at have med i tasken, og så er Aesops emballage jo bare pæn. Og duften? Den er tung og urtet med noter af citrus og træ.

Håndsprit fra Aesop, 70 kr.

Håndsprit fra Naughty Alchemist
Håndsprit fra Naughty Alchemist, fra 65 kr.

Naughty Alchemist

Stella, der er indehaver af skønhedssalonen Beauty Avenue, lancerede sidste år sit eget økologiske skønhedsmærke under navnet Naughty Alchemist. I sit arbejde kan hun ikke undvære håndspritten, så nu har hun lavet sin egen, der kommer i to størrelser og tre forskellige dufte.

Håndsprit fra Naughty Alchemist, fra 65 kr.

haandsprit less is more.jpg
Håndsprit fra Less is More, 150 kr.

Less is More

Håndspritten fra Less is More er i en liga for sig. Den er økologisk og skånsom for hænderne, så hvis vi kun må vælge én håndsprit, skal det være den her. Vi er også vilde med, at det er en spray, som gør den nem at dosere.

Håndsprit fra Less is More, 150 kr.

Håndsprit fra Humdakin
Håndsprit fra Humdakin, 135 kr.

Humdakin

Humdakin laver virkelig pæne rengøringsmidler, men vi er også ret vilde med deres plejeprodukter til hænderne. Håndspritten indeholder plejende ekstrakt af aloe vera, den trænger hurtigt ind, og så dufter den mildt og rent. Pumpen gør den praktisk, og så er den meget diskret med sit neutrale look.

Håndsprit fra Humdakin, 135 kr.

Håndsprit fra Püritx
Håndsprit fra Püritx, fra 45 kr.

PURITX

Vi fristes til at kalde den her for blogger-håndspritten – den er i hvert fald dukket op en gang eller 100 på Instagram. Men der er også noget om snakken! For udover at dufte virkelig godt, så er det også en håndsprit med omtanke. Den er lavet med plantebaseret alkohol, økologisk aloe vera og en skøn blanding af rene essentielle olier, og så donerer Puritx 20 % af produktionen til lokale med jobs, der er særligt vigtige under Covid-19. Håndspritten kommer i flere forskellige dufte, så der er noget for enhver smag. Som en bonus er den også pæn at kigge på!

Håndsprit fra Püritx, fra 45 kr.

haandsprit beaute pacifique.jpg
Håndsprit fra Beauté Pacifique, 50 kr.

Beauté Pacifique

Håndspritten fra Beauté Pacifique kommer i et rent design, og så er den venlig mod huden, da den ikke udtørrer hænderne. Duften er ret sprittet, men til gengæld er den meget prisvenlig.

Håndsprit fra Beauté Pacifique, 50 kr.

Håndsprit fra Tromborg
Håndsprit fra Tromborg, 140 kr.

Tromborg

Det er ikke noget nyt, at Tromborg laver håndsprit – faktisk har den været en del af deres sortiment i mange år. Den er også elsket af flere makeupartister, der har den med på fotoskydninger, og det forstår vi godt. Den blødgører nemlig hænderne uden at klistre, og så har den et diskret look og en ren duft.

Håndsprit fra Tromborg, 140 kr.

Håndsprit fra Yves Rocher
Håndsprit fra Yves Rocher, 79 kr.

Yves Rocher

Håndspritten fra Yves Rocher har overrasket os positivt. Den har en virkelig dejlig og mild duft. Den indeholder glycerin, som fugter din hænder, men det betyder samtidig, at den fedter en lille smule.

Håndsprit fra Yves Rocher, 79 kr.

Håndsprit fra Urban Apøthecary
Håndsprit fra Urban Apøthecary, 125 kr.

Urban Apøthecary

Det her er uden tvivl en luksussprit. Emballagen er virkelig tjekket, så den må gerne stå fremme i vores hjem. Den kommer i flere forskellige dufte, og Green Lavender er i den tungere og mere maskuline ende, men uden at være for meget. Prisen er pebret, selvom den indeholder 300 ml, og du betaler helt sikkert mere for brandet og designet end selve indholdet. Duften hænger ved længe, ja faktisk selv efter en rigtig håndvask med sæbe. Det skræmmer dog ikke os væk!

Håndsprit fra Urban Apøthecary, 125 kr.

Håndsprit fra Ecooking
Håndsprit fra Ecooking, 199 kr.

Ecooking

Danske Ecooking er også hoppet med på håndsprit-bølgen. De har produceret en i en stor udgave, der er praktisk med sin pumpe og flot at have stående ved køkkenvasken eller i gangen samt en mindre en i taskestørrelse. Ligesom de andre produkter i Ecookings sortiment, er der tilsat naturlige og økologiske råvarer. Det kommer også til udtryk i duften, der er frisk og af citrus, viol og hvid peber. En af hver størrelse, tak!

Håndsprit fra Ecooking, 199 kr.

Håndsprit fra Apotekets
Håndsprit fra Apotekets, 84 kr.

Apotekets

Apotekets alcogel var en eftertragtede sag i starten af corona, hvor den på kort tid var udsolgt landet over. Vi kan vist godt konkludere, at dens storhedstid er ovre, da den er blevet dumpet til fordel for de mere fancy af slagsen. Men nogle gange skal det bare være nemt og billigt, og håndspritten her gør det, den skal uden så meget pjat.

Håndsprit fra Apotekets, 84 kr.

Håndsprit fra Juhldal
Håndsprit fra Juhldal, 130 kr.

Juhldal

Her får du en håndsprit med en masse gode og økologiske ingredienser, som dine hænder vil elske dig for at blive smurt ind i. Den dufter ret kraftigt af eucalyptus, så det skal man være til.

Håndsprit fra Juhldal, 130 kr. (sponsoreret)